Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ja tak til dansk madkultur

Søndag 31. maj 2015 kl. 20:11

Ja tak til dansk madkultur
Af Claus Kvist Hansen (DF).
LÆSERBREV Af Claus Kvist Hansen (DF), Byvangen 81, Horsens - byrådsmedlem i Horsens, folketingskandidat Randers Sydkredsen (DF).

I torsdags aftalte Dansk Folkeparti og Venstre i Randers bl.a., at kommunale institutioner skal sørge for, at "dansk madkultur er en central del af tilbuddet om forplejning". Det er der rigtig god grund til at glædes over.

I mange offentlige køkkener i landet er der nemlig sket en udfasning af svinekød af hensyn til muslimers madvaner. Men det er altså uacceptabelt for os danskere, som egentlig godt kan lide en flæskesteg i ny og næ.

Ingen vil tvinge muslimer (eller jøder) til at spise frikadeller, men det kan ikke være sådan, at flertallet skal indrette sig efter et mindretals religiøse særkrav. Jeg håber desuden, at DF og V vil fortsætte i samme takt vedrørende halal-kød i de kommunale institutioner.

Rigtig mange slagterier og kødleverandører omsætter næsten udelukkende halalslagtet kylling og oksekød, fordi det er nemmere at håndtere kun én produktionslinje. Dermed har man som almindelig dansker reelt ikke mulighed for at undgå halal-kød, hvis man - som jeg - er dyb og inderlig modstander af den slagtemetode.

Ifølge islamiske forskrifter skal dyrets hals skæres over, mens dyret endnu er i live, for dyret skal kunne høre den islamiske bøn, som læses for det i dødsøjeblikket. Man tror, at det er løgn, men det er altså sådan noget tågesnak, der bestemmer, hvad der spises i børnehaven eller på plejehjemmet.

Jeg er næppe den eneste, som gerne vil have mig frabedt mad velsignet af en fremmed religion, så jeg håber, at Randers kommune tager skridtet fuld ud for at værne om dansk madkultur.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.



Kommentarer til artiklen:
Hr. Michael Poulsen.

Som jeg ser det har du helt misforstået Claus Kvist Hansens budskab, nemlig at det netop skal være dig som skal bestemme over dit barns mad i børnehaven, ikke et fællesanliggende som udelukker noget fremfor andet pga. religiøse aspekter, der skal være til alle og det betyder at man ikke eks. Implementerer ting der er produceret af svin på bekostning af kvæg og omvendt, halal eller ikke halal, den der bestemmer bør være dig i forbindelse med dit barn, mig mht mit osv osv, problemet er jo bare at sådan er det ikke i de såkaldte politiske korrekte børnehaver, her fjerner man retten til at spise ikke halal og retten til at spise svin hvis man ønsker det, det er det som er problemet. Der skal være til alle, uanset man ønsker gris på gaflen eller ej, halalslagtet eller ej, men tilbuddet skal være der, det står jo frit for om man spiser af det.
Kenneth Troelsen , 01-06-2015 12:52:34

Jens, jeg tror ikke, at der er en klar definition på dansk madkultur, men jeg vil tro, at de fleste er klar over, hvad vi mener.
Foie gras er dyremishandling, som man for min skyld godt kunne forbyde!
På kyllingeslagterier har man flere steder båndoptagere til at fremsige den muslimske bøn over kyllingerne. Og for at få kødet halalcertificetet, skal producenten eller importøren betale en halal-afgift til udvalgte islamiske organisationer. Dette cirkus er vi alle med til at støtte, og det synes jeg er absurd.
Claus Kvist Hansen, 31-05-2015 23:35:32

Kan jeg ikke lige få en hel klar difination på Dansk madkultur????
Og gælder jeres forslag også fois gras som i den grad er dyrplageri ?
Og ps: en bøn ved hver slagtet kylling!!!!! Med de mange tusinde kyllinger slagtet i timen, ja så skal bønnen sgu bedes hurtigere end Kim Shumarcker kunne snakke....
Er det kun DF der har patent på hvad med kultur er????
Jens Laursen, 31-05-2015 23:18:01

Vi sletter kommentarer, der ikke indeholder navn, adresse, gadenummer og by.

Mvh. RANDERSiDAG, 31-05-2015 21:12:33

Hr. Povlsen, det skal stå enhver frit at spise svin, ged eller ko. Eller lade være.

Og forhåbentlig vil det med tiden også blive muligt at fravælge halalkød, og istedet tilvælge kød fra humant aflivede dyr.

Hvorfor er det et problem for Dem, at jeg gerne på mine børns vegne vil fravælge kød fra rituelle slagtninger???
Claus Kvist Hansen, 31-05-2015 20:58:05

Hr. Claus Kvist Hansen må vi godt selv bestemme, hvad vores børn skal spise i daginstitutionerne???? Jeg vil her have mig frabedt, at mine børnebørn skal fyldes med svinekød fyldt MRSA bakterier.
Det næste er vel, at de skal gå i takt.
Er det DF's politik at fjerne medbestemmelsen i bestyrelserne i vores daginstitutioner ??????
Michael Povlsen , 31-05-2015 20:28:07


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Debat
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder