Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fuhr: Småligt af V, DF og S

Mandag 31. august 2015 kl. 09:31

Fuhr: Småligt af V, DF og S
Byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten.
Når byrødderne holder møde i dag, skal de tage stilling til, om en borger med handicap, der får hjælp af en personlig assistent, har ret til at få hjemmelavet mad - eller vakuumpakket mad.

Følgende er en PRESSEMEDDELELSE fra byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten:

Handicappede i Randers skal leve af vakuumpakket mad, fra de fylder 18 år, til de dør, hvis Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre på byrådsmødet i eftermiddag stemmer som i udvalgene

Et flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre har nemlig i socialudvalget og økonomiudvalget lagt op til at tage den hjemmelavede mad fra de handicappede borgere, der er en del af BPA-ordningen. Forringelsen omfatter dog ikke handicappede med hjemmeboende børn eller dem, der får hjælp hele døgnet.

Men forringelsen møder langt fra opbakning fra hele byrådssalen. En af dem, der er imod, er Velfærdslistens byrådsmedlem, Kasper Fuhr Christensen. Han udtaler:

“Det er simpelthen så småligt! Jeg fatter ikke, at Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ikke kan unde borgere med handicap et hjemmelavet måltid mad. De henter kun småpenge på det - men til gengæld forringer de livskvaliteten for mange borgere med handicap.”

Beregninger viser, at Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil kunne hente 650.000 kroner på nedskæringen.

“Det samme flertal har lige brugt 4,6 millioner kroner på at male grønne dyr på 50 meter vej på Hospitalsgade, men 650.000 kroner til at sikre, at borgere med handicap også kan nyde duften af hjemmelavet mad, kan de ikke finde. Det holder ikke. Det handler om, at Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne hellere vil fyre pengene af på tåbelige prestigeprojekter frem for at tage sig af dem, der virkelig har brug for hjælp,” siger Kasper Fuhr Christensen.

Han understreger, at Velfærdslistens modstand ikke skyldes, at de har noget imod Madservice Kronjylland, der står for at lave vakuummad til de borgere, der får det.

“Kommunens medarbejdere på Madservice Kronjylland gør en stor indsats for at lave så god mad som muligt. Men der er altså stor forskel på at leve af vakuummad i en kortere periode af sit liv og så at blive snydt for duften af hjemmelavet mad et helt voksenliv.”


* Husk at gi' RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder