 Lørdag 20. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print siden1,4 mio. kr. til forskning i årsager til stress
DanmarkidagSøndag 27. oktober 2019 kl. 15:00
Det er oftest arbejdet, der får skylden, når en person rammes af stress.
Men der mangler viden om, hvad det egentlig er, der gør danskerne så stressede, at dårlig mental sundhed er blevet en folkesygdom. Den unikke viden skal forskere i forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM nu finde frem til. Det sker med støtte på 1,4 mio. kr. fra Velliv Foreningen.
Det er et enestående forskningsmateriale, der er blevet samlet sammen igennem Region Midtjyllands befolkningsundersøgelser i 2013 og 2017 kaldet "Hvordan har du det?". Undersøgelserne rummer svar fra mere end 100.000 indbyggere i regionen og kan give forskere svar på en række spørgsmål om, hvorfor danskerne generelt er så hårdt ramt af stress. Det er nemlig ikke nødvendigvis kun på grund af arbejdslivet.
"Et højt stressniveau over længere perioder øger risikoen for, at stadigt flere danskere bliver syge, udbrændte og mister deres job. For at kunne lave indsatser, der mindsker stress, er vi nødt til at vide mere om, hvad årsagerne er," fortæller seniorforsker Finn Breinholt Larsen fra Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM, der står bag de store befolkningsundersøgelser.
Stress kan også skyldes privatlivet
Det kan være et kontroversielt emne, men danskernes stress skyldes ikke alene deres arbejdsforhold, men også deres privatliv. Der mangler forskning i, hvad der sker, når mennesker belastes i både arbejds- og privatlivet. Det vil DEFACTUM se nærmere på ved at gå dybt ned i undersøgelsesmaterialet og samtidig involvere kommuner, virksomheder og arbejdsmarkedsorganisationer i forskningen, der gerne skal føre til konkrete tiltag på arbejdspladser.
"Vi har brug for at vide, om tiltag mod helbredsskadelig stress kan koncentreres omkring arbejdspladsen, eller om der skal en mere helhedsorienteret indsats til, som inddrager en større del af en stressramt persons liv," siger Finn Breinholt Larsen.
Region Midtjyllands befolkningsundersøgelser rummer besvarelser, hvor deltagernes stressniveau er målt, og om hvilke belastninger, deltagerne har været udsat for både på og udenfor arbejdet. Desuden er der spurgt om deltagernes oplevelse af arbejdslivet, den sociale støtte omkring dem og en række andre sociale og helbredsmæssige forhold. Tilsammen kan det give tydelige indtryk af, hvad det er, der påvirker og giver stress.
Kan udpege særlige risikogrupper
Det omfattende forskningsmateriale vil også kunne udpege særlige risikogrupper, som man på arbejdspladserne kan være opmærksomme på og dermed bedre være i stand til at forebygge, at det går galt for nogle medarbejdere.
"Vores forskning skal identificere, hvor man finder det største potentiale for forebyggelse af stress i forhold til forskellige belastningstyper og kombinationer af dem. Vi vil sammen med eksperter i arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og private virksomheder kunne sætte den nye viden i spil, så den kan bruges til målrettet forebyggelse," siger Jes Bak Sørensen, der er en del af forskergruppen hos DEFACTUM.
Velliv Foreningen har valgt at støtte forskningen i Region Midtjyllands undersøgelsesmateriale med 1,4 mio. kr. Det sker som led i Velliv Foreningens almennyttige indsats for at fremme danskernes mentale sundhed.
"Fra nogle ledere hører vi, at det kan være svært at håndtere stress blandt medarbejdere, fordi det skyldes problemer hjemmefra, som de tager med på arbejde. Omvendt oplever mange danskere, at de bliver stressede af deres arbejde. Med den viden, der ligger skjult i Region Midtjyllands undersøgelser, kan vi alle blive klogere på, hvad det er, der foregår, og hvordan der kan findes nye veje til forebyggelse af danskernes symptomer på stress, som har ligget på et alt for højt niveau i mange år," siger Lars Bo Pedersen, der er programchef i Velliv Foreningen.
| © Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Danmarkidag
