-
Klik venligst---

Del på Facebook   Print siden

21 nye projekter skal få flere sårbare ud i naturen

Forside
Onsdag 17. juli 2019 kl. 15:00

21 nye projekter skal få flere sårbare ud i naturen

I alt 3,3 millioner kroner er blevet uddelt fra "Bevæg dig i Naturen"-puljen under Udlodningsmidler til Friluftsliv.

Midler, der skal få flere forskellige udsatte målgrupper mere ud i naturen.

Psykisk sårbare, socialt udsatte, personer med mentale og fysiske funktionsnedsættelser, voldsramte kvinder og veteraner. Alle mennesker har brug for at komme ud i naturen og opleve glæden, styrke deres fysiske, mentale og sociale sundhed og det kan en række sårbare grupper nu komme med støtte fra Friluftsrådet.

"Bevæg dig i Naturen"-puljen under Udlodningsmidler til Friluftsliv har nemlig valgt at støtte 21 projekter med samlet 3,3 millioner kroner.

"Naturen kan noget helt særligt, når det kommer til sundhed. Naturen giver rum til både bevægelse, ro og nye, meningsfulde fællesskaber. Derfor støtter vi projekter, der arbejder for at fremme sundheden for nogle af de målgrupper, der har mest brug for at komme ud og få gavn af naturen," siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet, som administrerer puljen "Bevæg dig i Naturen".

"Bevæg dig i Naturen"-puljen er en del af Udlodningsmidler til Friluftsliv, og skabt som en del af partnerskabet "Bevæg dig for livet - i naturen" mellem DGI, DIF og Friluftsrådet. De 21 projekter, som nu modtager samlet 2.282.200 kroner bliver de sidste, der når at få gavn af de i alt 10 millioner kroner, der har været øremærket til at øge folkesundheden for udsatte målgrupper og få naturen ind i flere menneskers hverdag.

De 21 udvalgte projekter er:
Gå dig Glad i Danmark: Et lokalt projekt fra Svendborg holder ugentlige gåture for personer, der står uden for arbejdsmarkedet og sygdomsramte. Projektet modtager 450.000 kroner til at sprede konceptet til 20 yderligere byer.

Det Danske Spejderkorps og DIF Soldaterprojekt inviterer "Feriecamp for skadede veteraner" i uge 28. Projektet støttes med 117.000 kroner.

I Høje Gladsaxe skal der skabes et projekt med fokus på at få flere familier fra boligområdet ud i den nære natur. Der skabes blandt andet Naturkort med forslag til aktiviteter og frivillige Naturambassadører. Projektet modtager 375.000 kroner.

Terapihaven Møllebæk i Kolding modtager støtte på 350.000 kroner til at udvikle og kvalificere sundhedsfremmende naturbaserede aktiviteter.
"Med far i naturen" er et projekt under Forum for Mænds Sundhed, der skal skabe oplevelser og aktiviteter i naturen for fædre og deres småbørn - med særligt fokus på sårbare fædre. Projektet modtager 340.000 kroner.

Den Levende Sansehave i Vejle skal blive en terapeutisk have, der skal hjælpe sygdomsramte borgere og personer med mental eller fysiske funktionsnedsættelser. Til det projekt ydes støtte på 250.000 kroner.

KFUM's Sociale Arbejde og DGI vil hjælpe socialt truede mennesker på være- og bosteder ud i naturen - og rundt i hele Danmark. Projektet støttes med 247.000 kroner.

Projektet "Bynatur som stress-dæmper" bliver skabt af Københavns Kommune og Stressforeningen som en del af Friluftsrådets projekt Sund i Naturen, som kommunen er fokuskommune i. Der ydes støtte på 185.000 kroner.

"Aktive familier i det fri - Gellerup" vil styrke udsatte familier fra boligområdets fysiske og mentale sundhed igennem oplevelser og aktiviteter i naturen. Projektet modtager støtte på 167.100 kroner.

Et kanovogntog i Thisted skal få flere naturuvante målgrupper ud på vandet. Projektet bevilges 100.000 kroner.

Højmark og omegns borgere får støtte til to dele-elcykler til udlån. Projektet støttes med 40.000 kroner.

"Cykler til Kvinder på krisecenter", Frederiksberg, modtager 40.000 kroner.

I Thisted skal lokale børnefamilier samt borgere med fysiske og mentale funktionsnedsættelser på vandet. Her ydes tilskyd på 35.000 kroner til SUP- og windsurfing-udstyr.

Cykelture for psykisk sårbare bliver en realitet hos BIFOS i Brønderslev, der modtager 35.000 kroner.

Projektet "Det aktive liv i naturen" bliver en friluftslinje for unge og voksne med funktionsnedsættelser på S/I Østergård nær Ringsted. Projektet støttes med 27.200 kroner.

Mandfolk på Mountainbike i Hjørring modtager 23.000 kroner til opstart af fælles ture for overvægtige og inaktive mænd på MTB i naturen.

I Vordingborg skal unge med anden etnisk baggrund end dansk, ældre og skoleelever lære at Stand Up Padle. Projektet støttes med 20.000 kroner.

"Alle kan RO" i Vejle modtager 25.000 kroner til kano og kajakaktiviteter for flere naturuvante målgrupper.

"Ældre i Bevægelse" i Kalundborg modtager 42.500 kroner i støtte til en ældrevenlig robåd.

Kerteminde Kajakklub modtager 17.400 kroner til at få unge, der ikke er vante med naturen på sommerskole.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Diætist i Randers: Drop slankekuren – fire ud af fem tager det hele på igen
Diætist i Randers: Drop slankekuren – fire ud af fem tager det hele på igen
Forside
Efter en sommer med rigelige mængder god mad og vin i solen, boomer efterspørgslen blandt randrusianerne efter måder at tabe de ekstra kilo igen.
Randers Social- og Sundhedsskole sætter kvalitet på dagsordenen
Randers Social- og Sundhedsskole sætter kvalitet på dagsordenen
Forside
Faglært eller ufaglært. Uddannelse eller erfaring. Kvalitet eller mangel på samme.
Lokale landmænd inviterer til Økologisk Høstmarked
Lokale landmænd inviterer til Økologisk Høstmarked
Forside
I weekenden 31. august og 1. september inviterer økologiske landmænd til Økologisk Høstmarked.
Sundhedsstyrelsen bevilger 5 millioner kroner til midtjysk diabetesprojekt
Sundhedsstyrelsen bevilger 5 millioner kroner til midtjysk diabetesprojekt
Forside
Patienter med type 2-diabetes får behandling og rehabilitering fra flere parter, men ofte mangler der sammenhæng i forløbet.
Sensommeren bider og stikker
Sensommeren bider og stikker
Forside
Der er særligt mange hvepse og andre insekter, når sommeren nærmer sig sin afslutning, og hvepsene bliver mere aggressive, efterhånden som de danske frugter modnes.
Uddannelsesprojekt skal sikre flere varme hænder i Randers
Uddannelsesprojekt skal sikre flere varme hænder i Randers
Forside
Beskæftigelsesudvalget har netop godkendt et nyt uddannelsesprojekt. Ledige, som har svært ved at finde et job, får nu tilbud om en social- og sundhedshjælperuddannelse.
Stjal smykke fra hjertepatient på hospitalet
Stjal smykke fra hjertepatient på hospitalet
Forside
En 33-årig mand blev torsdag klokken 14.40 anholdt på Aarhus Universitetshospital.
Konkurrence: Vind biografbilletter
Konkurrence: Vind biografbilletter
Forside
Vind billetter til filmen Smerte og ære som har premiere i biograferne d. 5 september!
Isabella Arendt, Kristendemokraterne deltager i folkemødet!
Isabella Arendt, Kristendemokraterne deltager i folkemødet!
Forside
Kristendemokraterne (KD) deltager i mødet på lørdag, fra kl. 10 hvor KD er med i det udendørs arrangement på Jens Otto Krags Plads.
Velfærdslisten: Nej til plejehjemslukninger
Velfærdslisten: Nej til plejehjemslukninger
Forside
Plejehjem i Havndal, Dronningborg, Kristrup, Spentrup og Fårup er i fare for lukning.
Klik venligst


-
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld