Annonce
Del på Facebook   Print siden

40-års jubilæum som selvstændig mekaniker

Randers opland
Fredag 1. november 2019 kl. 14:35

40-års jubilæum som selvstændig mekaniker

Den 1. november 1979 købte Ejnar Kalstrup, sammen med en broder autoværkstedet med servicestation på Randersvej 20 i Langå af Fritz Knudsen, som havde bygget værkstedet i 1956.

Efter en årrække at have drevet værkstedet i samarbejde med sin broder, overtog Ejnar selv værkstedet, og har så drevet det siden. Værkstedet er løbende blevet renoveret og i 1996 blev der foretaget en stor ombygning og udvidelse. Værkstedet er tilknyttet Bosch Car Service kæden, som til stadighed udvikler nyt værktøj og testudstyr, hvilket medfører, at mekanikerne jævnligt skal på kursus for at følge med i udviklingen. I øjeblikket er der tre svende på værkstedet, som alle er udlært ved Ejnar. Claus har været på værkstedet i 28 år, Kristian i 17 år og Tobias i 14 år. Sebastian er lærling på 1. år. Ejnar selv skruer ikke så meget mere, men tager sig af de administrative opgaver, hvor han får hjælp af Jytte, som er bogholder. Gennem de 40 år er der blevet udlært 19 mekanikere på værkstedet.

Ejnar er født og opvokset i Væth, hvor forældrene havde et landbrug, og her hjalp han med hvad der nu var behov for i stalden og på markerne. Den lille grå Ferguson havde afløst hestene, og der var altid et eller andet der skulle gøres i markerne fra tidligt forår til sent efterår.

Efter 10 års skolegang kom Ejnar i lære som mekaniker ved Pedersen & Nielsen i Randers. På det tidspunkt blev der tegnet en lærekontrakt på 4 år, med fri i weekenderne. Da læretiden var udstået, fortsatte Ejnar ved Pedersen & Nielsen, hvor han arbejdede som svend frem til den 1. november 1979. Ejnar siger, at Pedersen & Nielsen var en dejlig arbejdsplads.

Ejnar er også aktiv på andre områder. Han var med til at starte Lions Langå for 34 år siden og er stadig et aktivt medlem. Han er også med i Gudenå Mc. Klub, sidder i fjernvarmeværkets bestyrelse og repræsentant for DI i lærlingeudvalget for mekanikere på Tradium i Randers.

Selvom Ejnar er selvstændig, er der da også blevet plads til at tage på ferier med familien. Ejnar er gift med Birte og de har sammen tre børn. Til at starte med tog familien på campingferier, senere er det også blevet til ferier i Japan, på Hawaii og motorcykel ferie i Californien på Highway 1. De senere år har det været cykelferier, som har bragt Birte og Ejnar rundt i Frankrig, Skotland og Italien. Sommerhuset i Fjellerup bliver også benyttet en gang imellem, men det er mest i weekenderne.

40 år er lang tid, og det vil Ejner gerne markere lørdag den 2. november fra kl. 12.00 til 16.00, hvor der er en pølsevogn ved værkstedet, og tilbud på benzin.

Der holdes ingen reception, men Ejnar håber, at der vil komme rigtig mange til en uformel og hyggelig lørdag eftermiddag på Randersvej 20 i Langå.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers opland

Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers opland
Kender du Rejstrup Plantage?
Kender du Rejstrup Plantage?
Randers opland
Kender du Assentoft Bakker?
Kender du Assentoft Bakker?
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Randers opland
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Randers opland
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Randers opland
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Randers opland
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Randers opland
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Randers opland
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder