Klik venligst
-Klik venligst--

Del på Facebook   Print siden

Plan for privatskole i Fårup er klar

Fredag 5. september 2014 kl. 06:11

Plan for privatskole i Fårup er klar
100 personer mødte op. Heraf byrådsmedlemmer og folk fra andre skoler, som var nysgerrige efter at opleve, hvordan et borgermøde forløber.


Plan for privatskole i Fårup er klar
Lars Keld Hansen, Torben Bugge og Diana Lübbert Pedersen.
ASFERG / FÅRUP Der var hedt i Træningshuset i Asferg torsdag aften. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det første borgermøde om skolelukningerne blev afviklet.

Omkring 100 personer mødte op. Heraf var der en del byrådsmedlemmer og folk fra andre skoler, som var nysgerrige efter at opleve, hvordan et borgermøde forløb.

Aftenens borgermøde omhandlede Fårup Skole. Ifølge forslaget, skal Fårup Skole blive en skole med børnemiljø, hvilket betyder, at skolens overbygning (7. – 9. årgang, red.) flyttes til Blicherskolen i Spentrup.

Panelet, som skulle forklare konsekvenserne af den ny skolestruktur og svare på spørgsmål, var hhv. skolechef Torben Bugge, direktør i Børn, Skole og Kultur Lars Keld Hansen samt specialkonsulent Diana Lübbert Pedersen.

De tre paneldeltagere orienterede først om baggrunden for den nye skolestruktur, hvorefter publikum kunne stille spørgsmål samt kommentere oplægget til skolestruktur.

Spørgelysten og debatlysten var stor.

Én efterlyste dokumentation for påstanden om, at store overbygninger automatisk giver dygtigere børn eller det modsatte. Der blev sat spørgsmålstegn ved den lovede besparelse på 36 mio. kroner. Derudover blev der stillet spørgsmål om klassekvotienter.

Det helt store debatemne blev transporttiden mellem skole og hjem. De fremmødte dokumenterede, at der i nogle tilfælde vil være uhensigtsmæssig lang transporttid, og dermed risiko for at eventuelle fritidsinteresser må opgives. De tre embedsmænd måtte erkende, at de ikke kunne svare tilfredsstillende på de mange spørgsmål om emnet. Derfor må de nu hjem og gennemgå materialet igen, således at spørgsmålet om transporttid kan besvares tilfredsstillende.

Det fik Michael Rifbjerg til at sige:

"Jeg synes, det er direkte næsvist, at I stiller op med et panel, som ikke kan svare på noget så enkelt som transporttiden."

Den bemærkning udløste aftenens største bifald.

Formand for skolebestyrelsen Robert Stampe Jørgensen oplyste til RANDERSiDAG, at såfremt det foreliggende forslag til skolestruktur bliver fastholdt, så vil bestyrelsen kraftigt overveje, at konvertere Fårup Skole til privatskole.

"Når de ikke lukker Fårup Skole helt, så er det fordi de frygter, at vi laver skolen om til privatskole. Så vi har planen om privatskole klar", siger Robert Stampe Jørgensen.

Han blev bakket op af Janne Damsgaard Lindenfeldt, som siger:

"Det her lugter så meget af skjult agenda, og der er en studehandel på spil. Det hele giver bare ingen mening".

Efter mødet spurgte vi nogle af politikerne, om de havde skiftet standpunkt på baggrund af de oplysninger, som var kommet frem i løbet af aftenen.

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, sagde:

"Nej, jeg er derimod blevet bekræftet i, at det forslag til skolestruktur er forkert."

Derimod havde debatten gjort indtryk på den tidligere borgmester, socialdemokraten Henning Jensen Nyhuus:.

"Vi har været igennem en lang proces, og alt er blevet vendt. Men jeg er i aften blevet opmærksom på forældrenes uvished om køretiden, og det vil jeg godt være med til at kigge på," lovede Henning Jensen Nyhuus.

Debatten viste tydeligt, at borgerne mangler en dialog med de politikere, som i sidste instans skal træffe den endelige afgørelse.

Frem til den 27. oktober vil der være mulighed for at gøre indsigelse mod forslaget. Det gøres ved at indsende en mail til følgende adresse:

struktur.boernogskole@randers.dk

Byrådet skal træffe en endelig beslutning om skolestrukturen i januar næste år.

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Danskernes digitale indkøbskurv for 2019 bugner
Danskernes digitale indkøbskurv for 2019 bugner
Forside
Onlineshopping vokser med mere end 7 mia. kr.
Derfor må din hund ikke spise kastanjer
Derfor må din hund ikke spise kastanjer
Forside
efteråret prydes den danske natur med smukke kastanjer, men desværre er frugterne giftige for vores firbenede venner. Det er derfor vigtigt at tage det alvorligt, hvis hunden spiser en kastanje.
Nu rykker naverne ind på Håndværksmuseet!
Nu rykker naverne ind på Håndværksmuseet!
Forside
En naver er en håndværker, der har arbejdet en periode i udlandet, også kaldet ”at være på valsen”.
Teater om det ultimative tab
Teater om det ultimative tab
Forside
Anmelderrost teaterforestilling baseret på Saybia-forsanger Søren Huss’ musik kommer til Randers i oktober.
Ekstra billetter til drilsk hundefanger
Ekstra billetter til drilsk hundefanger
Forside
Sidst i september får Randers EgnsTeater besøg af Teatret Møllen og forestillingen ”Svejk i anden verdenskrig”.
Pianorama OPUS-klaverfestival
Pianorama OPUS-klaverfestival
Forside
Torsdag den 3. oktober kl. 19.00 får Skt. Andreas Kirke besøg af en håndfuld yderst talentfulde pianister fra Pianorama og Det Jyske Musikkonservatorium.
Verdo får ny administrerende direktør
Verdo får ny administrerende direktør
Forside
47-årige Jakob Flyvbjerg Christensen bliver administrerende direktør for Verdo.
Vennepunktet Randers har stadig ledige pladser til  tegne/malerværksted
Vennepunktet Randers har stadig ledige pladser til tegne/malerværksted
Forside
Formand for Vennepunktet, Elisabeth Toft fortæller:
Tjen penge på skrabelodder – mens du støtter børn med diabetes
Tjen penge på skrabelodder – mens du støtter børn med diabetes
Forside
Skoleklasser, foreninger og sportsklubber kan nu tilmelde sig Diabetesforeningens Efterårslotteri og tjene penge til sin egen fælleskasse samtidig med, at man støtter diabetessagen.
Biblioteksdag for dagplejen
Biblioteksdag for dagplejen
Forside
I et samarbejde mellem biblioteket og dagplejen i Randers kommune, har der nu igennem flere år været afholdt biblioteksdag for kommunens
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld