Klik venligst---

Del på Facebook   Print siden

Nyt lokalt iværksætterfirma

Tirsdag 25. marts 2014 kl. 07:43

Nyt lokalt iværksætterfirma
DOKUPartner er etableret 1.1.2014, ejet og drevet af Søren Bundgaard (forrest) og Carsten Dahl.
Randers-firma gør op med kopimaskinesælgerens flossede image og er klar til at konkurrere.

”Vi har begge været i branchen i mange år og arbejdet for de helt store spillere på markedet. Vi ved, hvordan aftalerne er skruet sammen til gavn for alle andre end køberen. Det vil vi gøre op med,” siger Søren Bundgaard, der sammen med Carsten Dahl står bag det spritnye firma, DOKUPartner.

Deres mål er at blive markedsledende i Østjylland inden for en kort årrække.

DOKUPartner sælger kopimaskiner og printløsninger. Forskellen fra de traditionelle kopimaskinefirmaer er, at Randers-firmaet laver aftaler, der først og fremmest udspringer af kundens reelle behov og dernæst er 100 procent gennemskuelige.

”Mange har intet begreb om, hvor mange kopier, de bruger årligt. Vi oplever ofte, at virksomheder sidder med aftaler, hvor de betaler for langt mere, end de har behov for, i god tro. Vi har set eksempler på, at en kunde har betalt for 100.000 kopier årligt plus en masse overflødig service, printerpatroner m.m., men i virkeligheden kun brugt 25.000 kopier, ” siger Søren Bundgaard.

DOKUPartner, der slår sig op på ærlig rådgivning, har værktøjer til at gennemskue kontrakter og til at analysere det faktiske behov og kan derfor - med deres egne ord - tilbyde en billigere og bedre aftale end den, du har i dag.

Det er ikke kun det stereotype billede af kopimaskinesælgeren, der er skyld i det dårlige rygte, også finanskrisen og Stein Bagger-eventyrets flirt med leasingloven har trukket mørke skygger over branchen, lyder det fra de to iværksættere.

Men nu er det slut.

”Vi skal selvfølgelig tjene penge, vi skal kunne leve af vores forretning, derfor skal dækningsbidraget i vores forretning ligge på en rimeligt niveau både for os og for kunden. Vi har allerede leveret til flere lokale virksomheder, og konceptet er godt modtaget,” siger Carsten Dahl. Han forsikrer, at de går ud med nogle af markedets billigste priser og den allerbedste service.

Dette er muligt, fordi de to erfarne forretningsmænd har gode leverandørkontakter og samarbejdspartnere og samtidig har lave omkostninger i kraft af et simpelt setup.

* DOKUPartner har slået sig ned i lejede lokaler i Randers Business Park, som netop har til formål at få iværksættere godt på vej. Kopimaskine-mændenes første skridt på vejen til målet er at få udvidet organisationen med en medarbejder inden udgangen af 2014.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Erhverv

Randers er blevet en rigtig byggeudstillingsby
Randers er blevet en rigtig byggeudstillingsby
Erhverv
Randersbygger ansøger om 60 nye byggegrunde,


Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld