Annonce
Del på Facebook   Print siden

Årets strikkenyheder præsenteres på Fussingø Slot

Randers
Lørdag 26. oktober 2019 kl. 13:00

Årets strikkenyheder præsenteres på Fussingø Slot

Efterårsmånederne oktober og november er for mange mennesker den tid på året, hvor man får lyst til at kravle indendørs, tænde for varmen og hygge sig i skumringen.
For nogen er læsningen af en god bog begyndelsen på efterårshyggen, for andre kan det være en weekendtur i skoven, som netop nu står i al sin farvepragt. For et stigende antal danskere er strikning og hækling blevet den hobby, som markerer starten på efteråret.

I den kommende weekend er der mulighed for at kombinere en skovtur med en indendørs oplevelse. Den 2. og 3. november inviterer Fussingøgruppen til en hyggelig weekend på slottet, hvor udstillere og designere præsenterer nyheder indenfor garn og design. - Det er en god mulighed for at få inspiration til nye strikke- og hækleprojekter”, forklarer udstillingens kontaktperson, Birthe Balsby. - Det er 11 dygtige designere, der udstiller og præsenterer efterårets nyheder og man kan se en præsentation af dem på Fussingøgruppens hjemmeside http://www.fussingoeslot.dk.

Der er flere nyheder på weekendens program. - For første gang har vi en stand, der udelukkende beskæftiger sig med hækling. Det er børnetøj og diverse småting - enkelt og let at gå til, siger Birthe Balsby.



Gruppen Fjellerups Seje Sild, som har været omtalt i lokale aviser, vil også være repræsenteret. De strikker til fordel for velgørenhed. Hvis du ligger inde med et bundt overskydende garn, vil gruppen modtage det med glæde.

Til en Strikkeweekend hører også workshops. Annette Ross, som er uddannet håndarbejdslærer, tager sig af undervisningen. Hun har selv udstillet på de to tidligere strikkearrangementer. Det er en god mulighed for at lære nye teknikker. Lørdag den 2. november undervises der om formiddagen i dominostrik og om eftermiddagen i bieserstrik. Søndag formiddag den 3. november hedder workshoppen maskeopslagning, medens det om eftermiddagen drejer sig om dobbeltstrik. Der er på hvert hold plads til et begrænset antal deltagere, hvorfor tilmelding er nødvendig.

Som ved lignende arrangementer vil der i slottes stueetage være mulighed for at købe kaffe og lækker kringle.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder