Annonce
Del på Facebook   Print siden

Blues-stjerner jammer i Turbinens Lounge

Danmarkidag
Lørdag 10. august 2019 kl. 12:00

Blues-stjerner jammer i Turbinens Lounge

På onsdag hyldes blues-musikken i Danmark med prisfesten Danish Music Awards Blues 2019 på Turbinen i Randers.

Toppen af det danske blues-landskab kæmper om statuetter i kategorierne Årets Bluesudgivelse og Blues Live Prisen, mens der i løbet af aftenen er masser af levende musik fra scenen.

Dansk Rock Samråd – ROSA kan i dag løfte sløret for, at aftenen ender med kreativt kaos, når nogle af genrens største stjerner herhjemme forvandler Turbinens hyggelige Lounge til en smeltedigel af improviseret blues med en akustisk jam-session efter prisuddelingen.

Den danske blues-pioner H.P. Lange er udpeget som jam-master, der skal svinge taktstokken i et samspil uden regler, og aftenens nominerede er alle blevet opfordret til at medbringe deres instrumenter og være med til at skabe en ganske særlig oplevelse i Loungen.

Et alsidigt live-program
Foruden jam-efterfesten byder Danish Music Awards Blues 2019 på et live-program spækket med dygtige musikere og sangere, der eksperimenterer med blues som genre og skubber grænserne for det gængse.

Den danske jazz-sangerinde Miriam Mandipira kanaliserer store sangerinder som Billie Holliday, Etta James og Aretha Franklin med sin sjælfulde og bluesede stemme, og så er der far og søn-kvalitetstid på scenen med James og Shaka Loveless. Sidst, men ikke mindst, får Turbinen besøg af den islandske troubadour og sangskriver Mugison.

Aftenens husorkester består af den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren og den danske trommeslager Casper Simonsen. Aftenens vært er musiker og sangskriver MC Hansen.

Danish Music Awards Blues 2019 arrangeres af Dansk Rock Samråd – ROSA i samarbejde med JazzDanmark, spillestedet Turbinen og Randers Festuge.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder