Annonce
Del på Facebook   Print siden

Børnehaveklasser på Korshøjskolen vinder trafikkonkurrence

Randers
Torsdag 14. november 2019 kl. 09:00

Børnehaveklasser på Korshøjskolen vinder trafikkonkurrence

Eleverne i 0.A og 0.B på Korshøjskolen har tilsammen vundet 2000 kroner
til klassekassen i forbindelse med den landsdækkende kampagne 'Børn på vej', der skal gøre børn mere trafiksikre.

I august satte Randers Kommune plakater op ved alle skoler med budskabet 'Børn på vej' for at minde trafikanterne om at passe på de nye i trafikken.

Samtidig underviste kommunens skoler børnene i sikker adfærd i trafikken, så børnene også lærer at passe på sig selv. I den forbindelse har alle 0. klasser fået udleveret 'Min Trafikbog,' hvor børnene har skulle løse opgaver om sikker adfærd i trafikken. For eksempel skulle eleverne finde den sikreste vej til skole og vise, hvordan cykelhjelmen spændes korrekt.

Trafikundervisning i nærområdet
Blandt alle de klasser, der har svaret på opgaverne i Randers Kommune, var det 0.A og 0. B på Korshøjskolen i Harridslev, der blev udtrukket som vindere:

"Eleverne har været engagerede og aktive i trafiktemaet. Vi har været på mange gåture i området, hvor børnene har lært at passe på sig selv og hinanden i trafikken ved blandt andet at have fokus på at lytte, se og iagttage," fortæller Birgit Jandrup, klassepædagog i indskolingen på Korshøjskolen.

Efter gåturene omsatte eleverne deres oplevelser til mere læring i klasselokalet, når de i fællesskab løste opgaverne i trafikbøgerne.

Hjælp til forældre om børn og trafik
Kampagnen 'Børn på vej', som Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunerne står bag, har fokus på, at børn i alle aldre skal lære at færdes sikkert i trafikken. Foruden at skolerne underviser eleverne i færdsel og reglerne i trafikken, så opfordres forældrene også til at komme ud i trafikken og træne trafik med deres børn.



"Børn lærer bedst, hvis de får nogle praktiske øvelser ude i trafikken sammen med deres forældre. Så kan forældrene også bedre fornemme, hvor meget barnet kan overskue, og hvad det er vigtigt at tale om og træne," siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

For at hjælpe forældrene tilbyder Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden alle forældre et gratis nyhedsbrev, hvor de 3-4 gange om året gratis kan få gode råd og øvelser, som de kan bruge til at lære deres børn om trafik. Nyhedsbrevet tilmelder man sig på www.sikkertrafik.dk/forældre.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Randers
Internationalt anerkendt designskole bidrager til nyt børnebibliotek i Randers
Internationalt anerkendt designskole bidrager til nyt børnebibliotek i Randers
Randers
Historisk weekend for Swimteam Neptun
Historisk weekend for Swimteam Neptun
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder