Annonce
Del på Facebook   Print siden

Botanikken i et moderne perspektiv

Randers
Fredag 14. februar 2020 kl. 13:00

Botanikken i et moderne perspektiv
Foto: Finn Borchsenius



Randers Kunstmuseum inviterer 23. februar kl. 13-15 til offentlig omvisning samt foredrag ved leder af Aarhus Universitets Herbarium, Finn Borchsenius, prodekan, Science & Technology, Aarhus Universitet.

Denne søndag har du en unik mulighed for at opleve udstillingen ”FLORA – mellem planter og mennesker” i et særligt perspektiv.

Randers Kunstmuseum inviterer nemlig på offentlig omvisning kl. 13, der leder op til det interessante foredrag ”Botanikken i et moderne perspektiv” ved leder af Aarhus Universitets Herbarium, Finn Borchsenius, prodekan, Science & Technology.

I omvisningen lægges vægt på, hvordan de udstillede værker knytter an til botanikken og dens historie. Flere af kunstnerne forholder sig til videnskabshistorien og stiller fortidens valg til skue. Værkerne mimer videnskabelige metoder, men bruger dem frit. De tager fat i floraen og systematikken og drøfter kolonitid, magtstrukturer og køn. Samtidigt forholder de sig til botaniske bøger og plancher, som også findes i udstillingen.

I det efterfølgende foredrag fortæller Finn Borchsenius om Aarhus Universitets store herbarium og om, hvordan man i dag arbejder med botanik. Aarhus Universitets herbarium rummer ca. 750.000 indsamlinger af pressede og tørrede planter.

Hertil kommer en stor samling af glas- og små plasticflasker med blomster og frugter konserveret i alkohol og en mængde større plantedele, der er tørret i hel tilstand, fordi de ikke kan presses — for eksempel palmefrugter og lignende. Herbariet rummer også en voksende samling af bladprøver tørret i silica gel med henblik på DNA-analyse.

Kl. 13-14: Offentlig omvisning i ”FLORA – mellem planter og mennesker”.

Kl. 14-15: Foredraget ”Botanikken i et moderne perspektiv” v. Finn Borchsenius.

Omvisningen er gratis efter betalt entré til særudstillingen. Adgang til foredraget er gratis og fordrer ikke at man har deltaget i omvisningen.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder