Annonce
Del på Facebook   Print siden

Danske vognmænd bryder reglerne for dyretransporter

Østjyllandidag
Tirsdag 12. november 2019 kl. 19:00

Danske vognmænd bryder reglerne for dyretransporter

11 danske dyretransportører er blevet anklaget for hundredvis af brud på reglerne for dyretransporter.

Dyrenes forhold under de lange transporter er kritisable, mener Dyrenes Beskyttelse.

En stor sag om ulovlig transport af svin og kvæg er på vej i retten. Fyns Politi har valgt at tiltale 11 danske vognmænd og speditører for mere end 1000 tilfælde af brud på reglerne for, hvordan dyr må transporteres på længere lastbilruter. Det skriver DR Fyn.

Ifølge anklageskriftet har overtrædelserne fundet sted over en periode på mere end to et halvt år, og langt størstedelen af dem handler om, at transporttiden for dyrene har været for lang.

For lange transporttider og for lidt plads går direkte ud over dyrenes velfærd.

- Transport er i forvejen meget stressende for grise og kvæg. Både sammenblanding, håndtering og bilens rystelser påvirker dyrene negativt. Når reglerne for transporttider og pladskrav så endda ikke overholdes, bliver dyrene yderligere belastet. Det er på tide, at der bliver taget hensyn til at grise og kvæg er levende og følende væsener, der ikke egner sig til lange transporter, siger Britta Riis, Direktør i Dyrenes Beskyttelse.



Millioner af grise transporteres årligt

Især antallet af grise, der hvert år bliver sendt ud af Danmark på lange dyretransporter, er voldsomt højt. I 2018 blev 9,6 millioner grise sendt ud af landet på transportruter over 8 timer, og det er næsten 5 gange så mange som for 10 år siden.

- Udviklingen med de lange dyrestransporter viser tydeligt, at profitten vægtes højere end den gode dyrevelfærd. Vi har i årevis kæmpet mod de lange dyretransporter. Vi mener, at dyr maksimalt bør transporteres i 8 timer, siger Britta Riis.

I øjeblikket er det tilladt at transportere grise i 24 timer ad gangen, inden de skal have 24 timers hvil.
Ifølge DRs oplysninger varede den længste transport i den verserende transportsag 35 timer og 30 minutter og gik fra Ringkøbing i Danmark til Predappio i Italien.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Østjyllandidag
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Østjyllandidag
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Østjyllandidag
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Østjyllandidag
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder