Annonce
Del på Facebook   Print siden

Danskerne: Vi drikker for meget

Østjyllandidag
Tirsdag 12. november 2019 kl. 15:00

Danskerne: Vi drikker for meget

Over halvdelen af voksne danskere mener, at alkoholforbruget er for højt i Danmark. Det viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Og der er noget om snakken. Danskere over 15 år drikker i gennemsnit 9,1 liter ren alkohol om året. Det svarer til mere end 600 øl.

Voksne danskere nikker genkendende til en alkoholkultur, hvor alkohol fylder meget. Over halvdelen (56 pct.) oplever, at alkoholforbruget er for højt. Samtidig mener otte ud af ti danskere, at vi skal have en alkoholkultur, hvor alle accepterer et nej tak – hvilket kun 43 pct. oplever, at vi har i dag. Disse tal er blandt resultaterne i en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, hvor 3.070 danskere i alderen 18-74 år er blevet spurgt til deres alkoholvaner.

Niels Sandø, der er enhedschef hos Sundhedsstyrelsen, påpeger, at alkoholforbruget faktisk er faldende i Danmark, men han er enig med danskerne i, at alkoholforbruget stadig er for højt:

- Selvom det går den rigtige vej med danskernes alkoholvaner, er der stadig mere end 800.000 danskere, der drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalede lavrisikogrænser på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Så der er fortsat behov for at gøre en indsats for at få flere danskere til at drikke mindre. Hvis man holder sig inden for lavrisikogrænserne, har man en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol, siger han.

Det er især på grund af sammenhængen mellem alkohol og kræft, at lavrisikogrænserne ligger på hhv. 7 og 14 ugentlige genstande. Det er nemlig dokumenteret, at risikoen for brystkræft stiger allerede ved et forbrug på omkring 1 genstand om dagen, mens risikoen for tarmkræft stiger ved et forbrug på omkring 2,5 genstande om dagen. Ud over brystkræft og tarmkræft, øger alkohol risikoen for kræft i mundhule, svælg, strube, lever og spiserør.



Sådan skærer du ned på alkoholforbruget

'Drop de ligegyldige genstande', lyder det i en ny kampagne fra Kræftens Bekæmpelse, som opfordrer danskerne til at skrue ned for alkoholforbruget og holde sig inden for lavrisikogrænserne. Formålet er at få danskerne til at reflektere over deres alkoholforbrug og fravælge de genstande, som måske ikke er så vigtige:

-Ved at gøre sig bevidst om, hvilke genstande man sætter mest pris på, og hvilke man egentlig ligeså godt kunne undvære, bliver det forhåbentlig lettere at drikke lidt mindre og holde sig inden for lavrisikogrænserne, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder