Del på Facebook Print siden
Mandag 30. september 2019 kl. 13:00
Et besværligt dilemma læserbrev af Astrid Borgå, V. Trabjergvej 30, 7830 Ryde.
Når det drejer sig om skoler og plejehjem, ser vi lige nu en bekymrende udvikling. Mange steder nedlægges kommunalbestyrelserne institutioner, eller standarden forringes så meget ved besparelser, at de pågældende institutioner ikke længere giver tilfredsstillende tilbud til brugerne.
Stillet over for denne situation er der ofte behjertede ildsjæle der træder til og opretter alternative tilbud i privat regi. Det er for så vidt al ære værd: godt for de børn der får en lille tryg skole med et godt læringsmiljø og de ældre der får lov at tage katten med på plejehjemmet eller være med til at lave maden selv.
Men desværre får det jo let den sideeffekt, at kommunerne i tilsvarende omfang kan lægge deres sociale ansvar fra sig.
Skulle nogen have behov for at se et konkret eksempel på denne tendens, så kan der lige nu henvises til Randers kommune, som bebuder at ville lukke et af de etablerede plejehjem samtidig med at en personkreds har etableret et privat plejehjem på kristent værdigrundlag. Et "plejehjem i særklasse...hvor det kan mærkes at livet leves".
Det er ikke min hensigt at kaste smuds på personkredsen bag oprettelsen af friplejehjemmet, (det er helt sikkert behjertede folk), men når man læser hvordan de beskriver deres værdigrundlag, ("pleje og omsorg af høj standard ydet af uddannet personale, aktiviteter tilpasset den enkelte beboers ønsker og behov, hver beboer har en fast kontaktperson, personalet er nærværende og mestrer en god kommunikation, beboerne får den mad de gerne vil have"), så må man på den ene side sige, at det er da det vi alle ville ønske at opleve når/hvis vi kom på plejehjem, og på den anden side sige at rigtig mange af de værdier finder man også allerede på de etablerede plejehjem. Og hvis ikke de skulle gøre det, har kommunen svigtet sin opgave?
Som pårørende til en beboer med mangeårig tilknytning til et af de fem lukningstruede plejehjem har jeg det bedste indtryk af det der foregår der, og jeg tænker at hvis ikke denne beboer følte sig tryg og følte sig imødekommet der, så var der ingen grund til at han nu går rundt i frygt for at stedet lukker. For det gør han. Og han er ikke alene om den frygt. Den deles af alle berørte på de lukningstruede institutioner.
Jeg er så faktisk også noget utryg ved ordet "særklasse", brugt om et plejehjem, fordi der efter min mening ikke er behov for forskellige klasser inden for ældreplejen eller skolevæsnet. Det har hidtil været noget meget grundlæggende i det danske velfærdssamfund, at vi stræber efter at give alle lige muligheder.
Vi er nødt til at holde fast i at alle børn har krav på en god og tryg skole og alle gamle har krav på et godt og trygt liv. Og vi er nødt til at holde politikerne fast på at det er deres ansvar at sørge for det.
Debat
Debatindlæg om de bebudede forringelser af ældreområdet i Randers kommune
DebatMandag 30. september 2019 kl. 13:00
Et besværligt dilemma læserbrev af Astrid Borgå, V. Trabjergvej 30, 7830 Ryde.
Når det drejer sig om skoler og plejehjem, ser vi lige nu en bekymrende udvikling. Mange steder nedlægges kommunalbestyrelserne institutioner, eller standarden forringes så meget ved besparelser, at de pågældende institutioner ikke længere giver tilfredsstillende tilbud til brugerne.
Stillet over for denne situation er der ofte behjertede ildsjæle der træder til og opretter alternative tilbud i privat regi. Det er for så vidt al ære værd: godt for de børn der får en lille tryg skole med et godt læringsmiljø og de ældre der får lov at tage katten med på plejehjemmet eller være med til at lave maden selv.
Men desværre får det jo let den sideeffekt, at kommunerne i tilsvarende omfang kan lægge deres sociale ansvar fra sig.
Skulle nogen have behov for at se et konkret eksempel på denne tendens, så kan der lige nu henvises til Randers kommune, som bebuder at ville lukke et af de etablerede plejehjem samtidig med at en personkreds har etableret et privat plejehjem på kristent værdigrundlag. Et "plejehjem i særklasse...hvor det kan mærkes at livet leves".
Det er ikke min hensigt at kaste smuds på personkredsen bag oprettelsen af friplejehjemmet, (det er helt sikkert behjertede folk), men når man læser hvordan de beskriver deres værdigrundlag, ("pleje og omsorg af høj standard ydet af uddannet personale, aktiviteter tilpasset den enkelte beboers ønsker og behov, hver beboer har en fast kontaktperson, personalet er nærværende og mestrer en god kommunikation, beboerne får den mad de gerne vil have"), så må man på den ene side sige, at det er da det vi alle ville ønske at opleve når/hvis vi kom på plejehjem, og på den anden side sige at rigtig mange af de værdier finder man også allerede på de etablerede plejehjem. Og hvis ikke de skulle gøre det, har kommunen svigtet sin opgave?
Som pårørende til en beboer med mangeårig tilknytning til et af de fem lukningstruede plejehjem har jeg det bedste indtryk af det der foregår der, og jeg tænker at hvis ikke denne beboer følte sig tryg og følte sig imødekommet der, så var der ingen grund til at han nu går rundt i frygt for at stedet lukker. For det gør han. Og han er ikke alene om den frygt. Den deles af alle berørte på de lukningstruede institutioner.
Jeg er så faktisk også noget utryg ved ordet "særklasse", brugt om et plejehjem, fordi der efter min mening ikke er behov for forskellige klasser inden for ældreplejen eller skolevæsnet. Det har hidtil været noget meget grundlæggende i det danske velfærdssamfund, at vi stræber efter at give alle lige muligheder.
Vi er nødt til at holde fast i at alle børn har krav på en god og tryg skole og alle gamle har krav på et godt og trygt liv. Og vi er nødt til at holde politikerne fast på at det er deres ansvar at sørge for det.
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat