Annonce
Del på Facebook   Print siden

Det luner i en kold tid

Danmarkidag
Mandag 17. februar 2020 kl. 18:00

Det luner i en kold tid


I løbet af februar kan vi - i hvert fald hvis vi ser i kalenderen - øjne forår i det fjerne. Men februar kan være en dybfrysende oplevelse, som med held kan tøs op med varme drikke. Vi har her et par forslag til drikke fyldt med plusgrader - med og uden alkoholprocenter. Hæld eventuelt drikkene i termoflasken og nyd at blive tanket op med varm energi under en travetur i vinterskoven.

Varm appelsinsaft:
Til en liter af drikken skal bruges saften af fem-seks appelsiner samt fire-fem hele kryddernelliker. Fyld efter med kogende vand og kom sukker i efter smag. Filtrer nellikerne fra før servering.

Hvid vintergløgg:
3 dl. vand, 1 dl. friskpresset appelsinsaft, 1 dl. sukker, 1 stang kanel og et par kryddernelliker koger i en gryde i fem minutter. En flaske hvidvin tilsættes, og hele herligheden varmes op til kogepunktet og trækker fem minutter. Krydderierne sies fra, før vintergløggen hældes på termoflasken. Hvis vintergløggen skal have ekstra ”bid”, kan den tilsættes spiritus - vodka for eksempel.

Varm chokolade:
Den nemme løsning, når ungerne vil have ”kakao”, er at fremstille den af en af de mange kakaopulverdrikke, der findes på markedet. Men den ægte vare er nu engang varm chokolade, og opskriften er enkel:
Opvarm en liter sødmælk til lige under kogepunktet. Hak 200 gram mørk chokolade i mindre stykker som under omrøring smeltes i mælken. Der skal eventuelt smages til med lidt sukker. Varm chokolade serveret i krus - måske med et skvæt cognac i til de voksne - ude midt i skoven er et fantastisk modtræk til den kolde vinter!

Hyldebær-toddy
Skoldhed hyldebærsaft er sagen, når man er forkølet. Prøv eventuelt denne hyldebærtoddy som vil lune dejligt under skovturen:
3 dl. koncentreret hyldebærsaft, trekvart liter vand, et par hele nelliker og en hel stang kanel hældes i en gryde og varmes op til kogepunktet. Filtrer krydderierne fra og hæld eventuelt en dl. rom eller cognac i. Nu får I garanteret varmen ude i den kolde vinterskov!




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder