Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fibernet slår Danmarksrekord

Forside
Lørdag 29. juni 2019 kl. 17:00

Fibernet slår Danmarksrekord

På bare ét år er antallet af fibernet-abonnementer i Danmark steget med over 76.600 hvilket er ny Danmarksrekord.

Det svarer til næsten 210 nye tilslutninger af borgere og virksomheder hver dag i et helt år. Det viser nye tal fra Energistyrelsen som følger udviklingen på det danske bredbåndsmarked. Dansk Energi forventer, at udviklingen fortsætter i endnu højere tempo de kommende år.

Der er kun én vej for fibernettet i Danmark og det er fremad. Både hvad angår antallet af husstande og virksomheder som tilsluttes fibernettet rundt om i landet, leverede hastigheder og anvendte datamængder. Der er fremgang over hele linjen. Det klare billede er konklusionen af de nye tal over bredbåndsudviklingen i Danmark som indsamles af Energistyrelsen.



Hver fjerde kablede danske bredbåndsforbindelse er i dag fibernet helt ind i husstanden eller virksomheden og inden året er omme, har det samlede antal forbindelser passeret de 700.000. Det er ikke mindst resultatet af de massive investeringer foretaget af de forbrugerejede energiselskaber, som siden midten af 00'erne har gravet fibernet ud i hovedparten af Danmark, herunder i mange landdistrikter og på små og mellemstore øer.

- Den største udfordring for fibernet i Danmark er i dag, at det næsten ikke kan udbredes hurtigt nok. Efterspørgslen er stor, hvilket også kan ses af tallene fra Energistyrelsen. Sammenlignet med andre lande i Europa er Danmark et af de bedste steder at investere i at udrulle fibernet. Vi har med et bredt politisk teleforlig fået skabt stabile rammebetingelser, barriererne for udbredelsen mindskes løbende og den folkelige opbakning er støt stigende. Det er et rigtig godt udgangspunkt at værne om og bygge videre på i fremtiden, siger Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi.

De seneste tal fra Energistyrelsen viser, at der er fuld fart på datatrafikken, der suser gennem den digitale infrastruktur i Danmark. Mens den gennemsnitlige datatrafik på en kablet bredbåndsforbindelse har passeret over 209 gigabyte data per måned, så trækker hvert mobile bredbåndsabonnement i gennemsnit 8,4 gigabyte data per måned. I disse solskinsdage svarer det til en faktor 25 i forskel mellem det kablede og mobile dataforbrug.

Tallene fra Energistyrelsen viser også, at cirka 100.000 brugere har klippet kobberkablet og er sprunget over på andre bredbåndsforbindelser, hvor det navnlig er bredbånd over kabel-tv-nettet og bredbånd over fibernettet som står for de største fremgange på henholdsvis 4,3 % stigning og 13,6 % stigning i abonnementer.

TDC's markedsandel på bredbånd er 49,7 %, hvilket fastholder selskabet i den europæiske top, når det gælder om tidligere telemonopolers dominans på det nationale bredbåndsmarked.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder