Annonce
Del på Facebook   Print siden

Flere steder lukker

Corona
Fredag 13. marts 2020 kl. 06:44

Flere steder lukker


Randers EgnsTeater

Randers EgnsTeater holder lukket indtil 29. marts, og alle forestillinger i perioden er aflyst.

Det drejer sig om:
Driving Miles 12. marts
Muren 16. marts
Modne damer i morgenkåber 23. og 24. marts
Mad Office 27. marts

Kunder med billetter til de pågældende forestillinger har fået besked på mail eller sms. Hvis du har billetter til en af de aflyste forestillinger og ikke mener, du har fået besked, kan du kontakte teatret på telefon eller mail.

Som udgangspunkt får kunder med billetter til aflyste forestillinger udstedt gavekort, der kan byttes til billetter til andre forestillinger - fx til billetsalgsstarten 1. maj - eller til kontanter. (Bytning af gavekort til kontanter skal ske inden for 30 dage fra den dag, vi igen kan åbne billetkontoret)

Telefonerne er åbne hverdage mellem 10 og 15, og du kan altid skrive til post@randersegnsteater.dk.

Pas godt på jer selv og på hinanden!

Vi ses snart igen.

Blå Kors lukker alle sine genbrugsbutikker

Blå Kors har valgt at lukke alle organisationens 53 genbrugsbutikker i foreløbigt to uger af hensyn til kunder og frivillige medarbejdere.

"Vores genbrugsbutikker udgør en vigtig del af vores økonomi, derfor er det selvfølgelig en meget alvorlig situation for os. Men langt størstedelen af vores frivillige medarbejdere i genbrugsbutikkerne er ældre mennesker, og vi ønsker på ingen måde at være med til at sætte deres helbred på spil," forklarer Anders Christensen, der er chef for Blå Kors Genbrug.

Anders Christensen håber, at butikkerne snart kan åbne igen.

"Vi er selvfølgelig rigtig kede af ikke at kunne holde åbent for vores kunder, og der er også rigtig mange af vores frivillige, som kommer til at savne det sociale fællesskab i butikkerne. Men lige nu mener vi, at det er de eneste rigtige at gøre, og så håber vi bare, at vi snart kan åbne igen," siger Anders Christensen.

Eneste butik, der fortsat er åben, er webshoppen lidtsmartere.dk.

"Vores webshop er naturligvis stadig åben, og man kan bestille varer, ligesom man plejer. Vi kan dog ikke garantere, hvor hurtigt varen kan leveres," siger Anders Christensen.

Anders Christensen minder i øvrigt om, at man stadig kan støtte Blå Kors ved at donere pengegaver via fx MobilePay på 90870.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Corona
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Corona
Smittestop-appen lukker
Smittestop-appen lukker
Corona
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Corona
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Corona
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder