Annonce
Del på Facebook   Print siden

Første år som røgfri skole giver mod på fremtiden

Forside
Onsdag 7. august 2019 kl. 08:00

Første år som røgfri skole giver mod på fremtiden

For præcis et år siden indførte Randers Social- og Sundhedsskole røgfri skole- og arbejdstid.

Det sidste år har både budt på opture og nedture. Men ledelsen er ikke i tvivl: skolen skal fortsat være 100 procent røgfri.

”Det har ikke været let at indføre rygeforbud i skole- og arbejdstiden. Og vi er da heller ikke i mål endnu. Men vi er nået langt det sidste år, og vi kan se, at vores indsatser for alvor begynder at vise sig positivt i det nye skoleår,” fortæller Maria Dyhrberg Rasmussen, direktør på Randers Social- og Sundhedsskole.

Det seneste år har ledelse, medarbejdere og elever alle skullet vænne sig til en ny hverdag helt uden røg. Konkurrencer, ny indretning, rygecoachinguddannelser, fælles gåture og puslespil i læringscenteret er blot nogle af de tiltag, skolen har sat gang i for at understøtte og lette indførelsen af røgfri skole i undervisnings- og arbejdstiden.

En sund skoleprofil

”Det er klart, at en del af vores elever har haft svært ved at undvære cigaretterne i dagtimerne. Nogle af dem har jo røget i rigtig mange år. Derfor er det også vigtigt, at vi har de langsigtede briller på. Det tager tid at ændre på folks indgroede vaner, og det har vi fået stor respekt for det seneste år. Men vi investerer gerne den nødvendige tid i projektet, for vi mener det seriøst, når vi siger, at vi vil være hundrede procent røgfri,” siger Maria Dyhrberg Rasmussen og tilføjer:

”Vi er overbeviste om, at det er det eneste rigtige både for vores elever, vores medarbejdere og det arbejdsmarked, vores elever skal være en del af.”

Godt på vej med dialog

Det første år er gået rigtig godt, og Maria Dyhrberg Rasmussen vurderer, at de er kommet positivt fra start.

”Vi har da haft perioder, hvor vi har været udfordret af, at vores elever forsvandt over på nabogrundene for at ryge i smug. Men vi er blevet bedre til at opspore de rygende elever og gå i dialog med dem. Dialog har hele tiden været vigtig for os i processen, og det vil vi fortsætte med at prioritere,” siger hun og supplerer:

”Men vi har også helt klare sanktioner for rygning. Vi har givet flere skriftlige advarsler, og en del elever har da også været til samtale hos en chef. Heldigvis oplever vi, at vi er i gang med en positiv proces, og vi anerkender, at det betyder en markant forandring for alle på skolen.”

Nye indsatser på vej

Som led i røgfri skole- og arbejdstid har skolen netop indgået et nyt samarbejde med Randers Kommunes Sundhedscenter. Over en otteugers periode vil rygestopcoaches være fysisk til stede på skolen i forbindelse med skræddersyede undervisningsforløb og med et særligt tilbud om personlig livsstilsrådgivning på skolen én fast dag om ugen.

”Rygestopcoaches fra Sundhedscenteret kan hjælpe vores elever fagligt med konkrete teknikker og værktøjer til at snakke med borgere og patienter om rygning og livsstil. Samtidig vil vi stille et lokale til rådighed på vores skole i Randers, hvor eleverne kan få personlig livsstilsrådgivning eller sundhedssamtaler hos en medarbejder fra Randers Kommunes Sundhedscenter i skoletiden. Det er et helt unikt tilbud, som vi glæder os rigtig meget til at åbne op for henover sensommeren og efteråret,” siger Maria Dyhrberg Rasmussen.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder