Annonce
Del på Facebook   Print siden

Forebyggende dyst

Danmarkidag
Onsdag 5. februar 2020 kl. 17:00

Forebyggende dyst


Alle danskere inviteres nu til at være med i den store sundheds udfordring '10-kampen,' som Kræftens Bekæmpelse står bag.

Spørger man sidste års deltagere fra Region Midtjylland, svarer syv af ti, at de har nemmere ved at ændre dårlige vaner sammen med andre. Og netop 10-kampen giver det vigtige fællesskab, siger ekspert.

Selvom viljen er der, kan det i en travl hverdag være svært at leve op til intentionen om et sundere liv. Nu kommer Kræftens Bekæmpelse med en håndsrækning i form af 10-kampen, som på en overskuelig måde hjælper danskerne med at få bedre vaner, der kan forebygge kræft.

Over 100.000 har allerede været med i 10-kampen, der i år kører for tredje gang. Den er bygget op over 10 gratis udfordringer, der kommer ind direkte i mailboksen i februar og marts med konkrete hverdagstips til en sundere livsstil.

Samtidig er deltagerne med i det fælleskab, som 10-kampens kendte ansigter, tv-vært Lene Beier og Den Store Bagedyst-deltager Micki Cheng, er med til at skabe, ligesom der på arbejdspladser, i lokalsamfund og på sociale medier opstår fællesskaber om 10-kampen.

Sunde vaner der holder

Og netop kombinationen af overskuelige råd og folkelige fælleskaber ser ud til virke.

70 pct. af deltagerne fra Region Midtjylland har således fastholdt en ændret vane, efter de var med i 10-kampen. Det viser en undersøgelse blandt et udsnit af sidste års deltagere. Især er mange (56 pct.) i Region Midtjylland begyndt at gå mere, mens 66 pct. spiser mindre forarbejdet kød.

Udover at det giver god energi og mere overskud at få de gode vaner ind i hverdagen, forebygger 10-kampens udfordringer også kræft og andre alvorlige sygdomme. Vi ved fra forskning, at fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges med sunde, vedvarende livsstilsændringer i hverdagen.

Derfor er vi meget glade for, at så mange holder de gode vaner fra 10-kampen ved lige, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef fra Kræftens Bekæmpelse.

Conny Katharina Larsen er 63 år og bor i Silkeborg. Hun er en af de deltagere fra Region Midtjylland, der har taget nogle af de gode vaner til sig efter sidste års 10-kampen.

Jeg har mistet min mor og min mand for 3,5 år siden, derfor har det været en kæmpe motivation for mig at deltage i 10-kampen - dels for at støtte den vigtige sag og dels for at gøre noget godt for mig selv ved at forebygge kræft.

Efter min deltagelse i 10-kampen er jeg begyndt at spise meget mindre forarbejdet, og er begyndt at gå mere. Det er en meget nem måde at gøre noget godt for sig selv. Og så er det ret hyggeligt, hvis man gør det med andre.

Derfor har jeg i forbindelse med 10-kampen lavet en aftale med min nabo om at gå en gang om ugen i fem kvarter. De få ændringer, jeg har implementeret efter 10-kampen, har givet mig mere energi. Og jeg har været overrasket over, hvor lidt der skulle til.

Fællesskabets betydning

I undersøgelsen svarer syv ud af 10 af deltagerne i Region Midtjylland, at de synes, det er nemmere at ændre usunde vaner sammen med andre.

Det giver god mening for Jon Wegener, som er hjerneforsker og én af eksperterne i 10-kampen. Han roser 10-kampens fællesskab, som han mener er en fantastisk motivation for at holde fast i de gode vaner:

Motivationen er altafgørende for, om man får succes med en vaneændring. Én af de ting som kan styrke motivationen er, at man ændrer en vane sammen med andre. Derfor er det fælleskab, som vi ser i 10-kampen, en rigtig god start på vej mod sundere vaner, siger Jon Wegener.

Han forklarer, at det er svært at ændre vaner, fordi hjernen helst vil gøre, som den plejer. Derfor kræver det den rette motivation og tid. I gennemsnit tager det otte uger at ændre en vane, hvilket også er længden på 10-kampen.

God fornøjelse med 10-kampen!

Fakta om 10-kampen

Første uge i 10-kampen starter den 3. februar til 29. marts og består af 10 mailudfordringer.

Udfordringerne kan f.eks. inspirere til at spise mere fuldkorn og flere grøntsager samt til at være mere aktiv i hverdagen. Deltagerne får også den nyeste viden om, hvorfor man eksempelvis bør undgå forarbejdet kød, begrænse sit alkoholindtag og kvitte cigaretterne, da rygning fortsat er skyld i flest kræfttilfælde.

Formålet er at motivere til et sundere og længere liv, fordi fire af ti kræfttilfælde kan forebygges med sunde, vedvarende livsstilsændringer i hverdagen. Bemærk dog, at kræft ikke kun skyldes faktorer, som den enkelte kan påvirke. Tilfældige mutationer i kroppen og genetik kan også spille ind.

Det er gratis at deltage i 10-kampen og man kan tilmelde sig løbende i alle otte uger. Alle, der er med, deltager samtidig i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort til Club La Santa på 25.000 kr. Derudover er fællespræmien til alle: En mindre risiko for at udvikle kræft.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder