Annonce
Del på Facebook   Print siden

Forretningsdyst på Tradium

Forside
Onsdag 23. oktober 2019 kl. 08:00

Forretningsdyst på Tradium

Studerende fra Tradium Handelsgymnasiet havde for nylig besøg af erhvervsfolk fra lokalområdet.

De dystede side om side i virksomhedsspillet Business Combat, hvor elever og virksomhedsrepræsentanter blev delt op i 7 grupper. Hver af disse grupper fungerede som en virksomhed der sælger droner og eleverne skulle så træffe beslutninger om salgspris, reklameindsats, produktion m.m.

Disse informationer blev herefter indtastet i et simulationsprogram, som så beregner hvor meget den enkelte gruppe har tjent eller tabt. Spillet afvikles over otte runder, der hver svarer til et kvartal. Vinderholdet er det, der til sidst har tjent flest penge.

I hver gruppe sad også en repræsentant fra erhvervslivet, såsom virksomhederne Arbejdernes Landsbank og Dansk Revision, hvoraf sidstnævnte også havde sponsoreret dagen. For virksomhederne var der stor værdi i at deltage i en sådan dag, da de både er med til at uddanne fremtidens arbejdskraft, men også får et indblik i hvordan en ny generation tænker.

-Det er en super god måde at lære de unge mennesker at kende. Den tankegang de har i forhold til os, der har været ude på arbejdsmarkedet i mange år, er mere kreativ og innovativ. Så det er spændende at være en del af den her dag, forklarer Helene Hastrup fra Dansk Revision.

Afprøvning af elevernes strategiske evner

Dagen giver de studerende en mulighed for at bruge al den viden, de har lært igennem undervisningen i en praktisk kontekst, så de kan opleve hvordan tingene fungerer ude i "virkeligheden".

-Det er en god mulighed for eleverne til at afprøve deres strategiske evner. Det at der deltager folk fra erhvervslivet giver det lige en tand ekstra, og det er jo sjovt at se, om man kan "banke" de andre, fortæller Jan Furbo Sørensen, der er lektor på HHX og underviser eleverne til dagligt.

Netop det strategiske og praksisnære aspekt ved dagen, er også det som de deltagende elever fandt bedst.

-Jeg er typen der godt kan lide strategi og at drive en virksomhed. Så det her er meget spændende for mig og måske også noget jeg kan bruge i fremtiden, forklarer Mia Rimpler Vestergaard, der endnu ikke helt ved hvad hun skal efter Handelsgymnasiet. Dog er hun sikker på, at det skal handle om økonomi rådgivning af virksomheder.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder