Del på Facebook   Print siden

Gode historier

Randers
Torsdag 27. februar 2020 kl. 17:00

Gode historier


Den står på en spændende cocktail af shamanistiske ritualer, bjørnekranier og et dybt dyk ned i Djurslands vilde stenalder, når der torsdag den 19. marts er foredrag på Museum Østjylland.

Foredraget formidler den videnskabelige baggrund for museets aktuelle særudstilling Bjørneklanens Ø – Djurslands vilde stenalder. Det er udstillingens faglige tilrettelægger forskningsleder Lutz Klassen, der står klar med de gode historier og billeder fra perioden.

Foredrag: Bjørne, elge og shamaner i Djurslands vilde stenalder, torsdag den 19. marts 2020 kl. 19 - 20.30 på Museum Østjylland i Kulturhuset Randers, Stemannsgade 2 i Randers.
Billet 50 kr. Kan købes på museumoj.dk under ”Kalender”.

Foredraget lukker op for historien om en fjern og fascinerende fortid, hvor stenaldermenneskene samledes på Kainsbakke vest for Grenaa. Det, der i dag er en lav holm i landskabet, var for 5.000 år siden en hellig ø, der husede en af Nordeuropas største stenalderbopladser.

”Resultatet af udgravningerne på Kainsbakke udgør et af Skandinaviens forhistories mest enestående fund, ” fortæller en begejstret Lutz Klassen.

Eksotisk liv på Djursland
Inspireret af mødet med mennesker fra den anden side af Kattegat dyrkede den hellige ø’s indbyggere fremmedartede skikke. Fra broderfolket i Vestsverige overtog djurslændingene særprægede spisevaner og dyrkede eksotiske, shamanistiske ritualer, som bopladsen på Kainsbakke blev rammen om.

”Tiden for 5.000 år siden er en af de mest dramatiske perioder i danmarkshistorien. Indvandringer og kontakter til fjerne egne kombineret med lokale skikke skabte samfund, der betragtet med vores øjne i dag, er utrolig eksotiske, ” fortæller Lutz Klassen.

Et helt særligt samfund
I foredraget deler Lutz Klassen ud af sin baggrundsviden om det særlige samfund på øen, om samfundets kontakter til omverdenen og giver endeligt sit bud på, hvorfor samfundet gik i opløsning og forsvandt efter omkring 200 år.

Der er entré.

Særudstillingen Bjørneklanens Ø – Djurslands vilde stenalder kan opleves frem til søndag den 27. oktober 2020.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Hjælper Madservice for at støtte madlevering
Hjælper Madservice for at støtte madlevering
Randers
Sygeplejersker fra Kommunen bliver oplært i respiratorbehandling
Sygeplejersker fra Kommunen bliver oplært i respiratorbehandling
Randers
Chips og Tricks til din Karantænetid
Chips og Tricks til din Karantænetid
Randers
En ny måde at mødes på
En ny måde at mødes på
Randers
Randers støtter lokalt
Randers støtter lokalt
Randers
Tilbagekaldelse af ost
Tilbagekaldelse af ost
Randers
50 år
50 år
Randers
Randers Kommune tilbyder ekstra service
Randers Kommune tilbyder ekstra service
Randers
Nød- og døgnpasning i påskens helligdage
Nød- og døgnpasning i påskens helligdage
Randers
Atomer og fjernundervisning
Atomer og fjernundervisning
Randers


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev