Annonce
Del på Facebook   Print siden

Gør som 150.000 andre borgere

Østjyllandidag
Tirsdag 29. oktober 2019 kl. 15:00

Gør som 150.000 andre borgere

Download app'en ”Mit Digitale Selvforsvar”, så kan du beskytte dig bedre, når du færdes på nettet og hjælpe dine medborgere i kampen mod digitale svindlere.

Sådan gør de i Aarhus

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune har etableret et tæt samarbejde omkring Tryg i Aarhus-strategien, som blandt andet går ud på at styrke det aktive medborgerskab og frivillige engagement for at øge borgernes tryghed.

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune anbefaler, at borgere i Aarhus Kommune downloader den gratis app ’Mit Digitale Selvforsvar,’ som Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden står bag. Netop aktiv deltagelse og engagement er en af grundtankerne bag Mit Digitale Selvforsvar, og ifølge en ny opgørelse er app’ens brugere rigtigt gode til at advare og hjælpe hinanden i kampen mod digitale svindlere - med op til 800 brugertips om digital svindel om måneden.

Mit Digitale Selvforsvar er den eneste app mod digital svindel, hvor myndigheder, virksomheder, NGO’er og foreløbigt 150.000 borgere er samlet på samme platform. Og et netværks- og advarselsbaseret redskab mod digital svindel går ifølge Gert Bisgaard, vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, godt i spænd med Tryg i Aarhus-strategien om at involvere både lokale borgere, foreninger, virksomheder og nationale aktører i indsatsen for et trygt Aarhus.

Advarsels-funktion som en gammeldags telefonkæde
”Borgernes tryghed handler i stigende grad også om at kunne færdes sikkert og trygt på nettet, hvor omfanget af digital kriminalitet desværre er stigende. Med Mit Digitale Selvforsvar bliver man rustet til en tryggere digital hverdag med gode råd til at undgå digital svindel og advarsler om for eksempel falske e-mails, fup-konkurrencer og svindel sms’er. Men man kan også medvirke til at advare andre om fup- og svindelforsøg via app’ens tip-funktion. Det er der allerede rigtigt mange, der gør, og det er præcist den form for fællesskabs- og netværksredskaber, vi gerne vil bruge til at styrke Tryg i Aarhus-strategien,” siger Gert Bisgaard.

Hos Forbrugerrådet Tænk er projektchef for Mit Digitale Selvforsvar, Ulla Malling, glad for, at Aarhus Kommune i samarbejde med politiet nu opfordrer borgerne til at benytte Mit Digitale Selvforsvar for at øge trygheden i kommunen.

”De fleste bruger-tips, vi modtager, handler ifølge vores seneste opgørelse om phishing efter kontooplysninger, fup-konkurrencer og sextortion, dvs. afpresning med udgangspunkt i trusler om offentliggørelse af følsomt materiale. Men de digitale svindleres mål og metoder ændrer sig hele tiden, og svindlere fra både Danmark og udlandet finder på stadigt mere udspekulerede metoder til at stjæle penge, personlige oplysninger og andre værdier fra private borgere og virksomheder. Derfor er det nødvendigt, at vi hele tiden udsender de nyeste eksempler på svindelforsøg, så forbrugere og virksomheder kan følge med i, hvad de skal passe på,” siger Ulla Malling og fortsætter:

”Mit Digitale Selvforsvar er ikke bare en app, det er også et digitalt fællesskab og et levende netværk, som brugerne tager aktivt del i ved at indsende tips og eksempler på nye digitale svindelnumre. Det minder lidt om en gammeldags telefonkæde, og måske derfor er app’en blevet en stor succes med mange aktive og deltagende brugere.”

Hun understreger, at de borgere, der bliver udsat for svindel eller svindelforsøg, ud over at tippe svindlen til app’en, selvfølgelig også bør anmelde svindlen til rette myndigheder.



It-kriminaliteten vokser
Danskerne er blandt verdens mest digitaliserede samfund. De digitale løsninger åbner en masse muligheder, men gør os desværre også sårbare overfor it-kriminalitet, som vokser i omfang i disse år. Derfor er det ifølge Christoffer Elbrønd, projektchef i TrygFonden, vigtigt, at vi hjælper hinanden i med at styre udenom de digitale trusler.

”It-kriminalitet kan ramme os alle - selv den mest erfarne. Mit Digitale Selvforsvar handler om at give borgerne et redskab til at tage kampen op mod den digitale kriminalitet. Og det må man sige, at danskerne har gjort. Det er glædeligt, at så mange bruger app’en aktivt, for det er kun i fællesskab, at vi kan gøre noget ved den digitale kriminalitet, som desværre er stigende i disse år,” siger Christoffer Elbrønd.

Mit Digitale Selvforsvar har foreløbigt mere end 30 partnerorganisationer- og virksomheder, der bidrager med viden til den løbende udvikling af appen og tips om aktuelle, digitale trusler, herunder Det Kriminalpræventive Råd, atp, nets, politiet, MobilePay, Skattestyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Finans Danmark, Danske Bank, kino.dk, postnord, McDonalds, JYSK, 3 og e-mærket. Og flere partnerorganisationer- og virksomheder er på vej.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Østjyllandidag
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Østjyllandidag
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Østjyllandidag
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Østjyllandidag
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder