 Fredag 19. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenHvorfor fastelavn?
RandersOnsdag 12. februar 2020 kl. 08:00
I år har vi fastelavn søndag den 23. februar. En festlig dag ikke mindst for børnene som i lang tid har lavet masker og udklædninger i børnehaver og SFO’er. Dels for at være parate til at slå katten af tønden og dels for at gå rundt til naboerne for at tigge snolder og synge ”Fastelavn er mit navn”.
Hvorfor fastelavn?
Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Derfor gik man til fadet og nød gerne de mange spiser som flæsk og fint brød, der snart ville blive forbudt. Menuen i fastetiden var nemlig ikke særligt spændende og bestod af fisk, groft brød og lignende, og eksempelvis kød og mælkespiser var forbudt. Efter reformationen i 1500-tallet blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavn blev bibeholdt som folkelig skik.
Hvorfor varierer datoen?
Fastelavnssøndag var sidste år en 2. marts, og i år er det fastelavn den 23. februar. Fastelavn kan falde mellem 1. februar og 7. marts, og grunden til, at fastelavn ikke har en fast dato i kalenderen er, at man skulle faste i en periode op til påske. Påskedag er en af de forskydelige helligdage og falder ikke på en fast dato hvert år. Altså varierer også datoen for fastelavn fra år til år.
Hvor stammer ordet ”fastelavn” fra?
Ordet ”fastelavn” stammer fra det tyske ”Fastelabend”, dvs. ”aftenen før fasten”.
| © Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers
