Klik venligst
---Klik venligst

Del på Facebook   Print siden

Kommune vil nedbringe antallet af alvorlige cykelulykker

Forside
Torsdag 13. juni 2019 kl. 08:00

Kommune vil nedbringe antallet af alvorlige cykelulykker

Hvert år sker der mange alvorlige cykelulykker, som har store personlige og økonomiske konsekvenser.

Derfor deltager Randers Kommune i en kampagne fra Rådet for Sikker Trafik for at gøre opmærksom på de farligste situationer, og hvad man kan gøre for at undgå dem.

Når danskerne svinger sig op på cyklen og kører afsted til arbejde eller fritidsaktiviteter, er det både godt for miljøet og den enkeltes sundhed. Men desværre sker der hvert år mange ulykker med cyklister, som enten bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade.

Det er særligt i vejkryds, at cyklisterne er i risikozonen for at komme til skade. 2.627 cyklister blev dræbt eller kom alvorligt til skade i årene 2013 til 2017, og i to ud af tre tilfælde skete ulykken i et kryds.

Alene i Østjyllands Politikreds var antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i perioden 274, og det er alt for mange. Derfor deltager Randers Kommune i Rådet for Sikker Trafiks kampagne "Brug 2 sek. mere", som skal få bilister og cyklister til at orientere sig lidt bedre i kryds, hvor cyklisterne altså er særligt udsatte.

"Randers Kommune arbejder ihærdigt for at få flere borgere til at springe på cyklerne, da cykling er sundt og godt miljøet og samtidig reducerer trængslen på vejene. Derfor bakker kommunen selvfølgelig op om denne kampagne, der har fokus på, at store og små cyklister kommer sikkert og godt gennem krydsene, så vi undgår cykelulykker," siger Frank Nørgaard, formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune.

Hvis antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister kan nedbringes, er der fordele både for den enkelte og samfundet. For ud over at cyklisten undgår fysiske mén og økonomiske omkostninger som følge af ulykken, så vil færre alvorlige cykelulykker også betyde færre udgifter for kommunen til genoptræning og pleje.

Omfanget kan være større end politiets tal viser
Problemet med cyklister, der kommer til skade i trafikken, kan være langt større, end de politiregistrerede tal viser. Skadestuerne og sygehusene registrerer cirka 20 gange flere tilskadekomne cyklister end politiet. Det er nemlig ikke alle ulykker, politiet bliver kaldt ud til, og der kan være stor forskel på ulykkernes alvorlighed.

De skadestueregistrerede ulykker kan dog stadig være alvorlige nok til, at den ulykkesramte cyklist bliver sygemeldt eller skal have genoptræning, og dermed har kommunerne også en direkte interesse i at nedbringe antallet af mindre alvorlige cyklistulykker.

"Det er tit i kryds, hvor bilisters og cyklisters veje krydser hinanden, at ulykkerne sker. Det kan skyldes uopmærksomhed, eller at man simpelthen misforstår hinandens hensigter. Mange af ulykkerne ville sandsynligvis kunne undgås, hvis både cyklister og bilister brugte to sekunder mere på at orientere sig i krydset," siger Liv Knoblauch Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Det er særligt i bymæssig bebyggelse, at der sker mange krydsulykker med cyklister. 87 procent af krydsulykkerne, hvor cyklister kommer alvorligt til skade, sker nemlig i byerne, og der sker flest ulykker på hverdage i myldretiden.



Kommentarer til artiklen:
Mange cyklister føler sig nærmest udødelige når de færdes i trafikken. De tror også at de er hævet over færdselsloven da de som bløde trafikanter ikke står med bevisbyrden eller skylden i tilfælde af uheld - det er generelt altid bilisten som bærer skylden uagtet at cyklisten f.eks. færdes uden lys eller kører over for rødt.
Kjeld Saaby Frandsen, 13-06-2019 10:44:49


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Pas på derude, det kan være farligt
Pas på derude, det kan være farligt
Forside
Østjyllands politi advarer om tåge
Lyt dig til en bedre kondi og stærke ben
Lyt dig til en bedre kondi og stærke ben
Forside
Nyt tiltag inviterer dig til at lytte til en lydbog, mens du går en guidet tur i Randers' efterårsfarver.
Kørsel uden førerret - havde person med førerret med i bilen
Kørsel uden førerret - havde person med førerret med i bilen
Forside
Færdselsrapport fra Østjyllands Politi.
Borgere i Randers inviteres til stormøde på onsdag
Borgere i Randers inviteres til stormøde på onsdag
Forside
Mødet omhandler social udsathed og den gode borgerkontakt
Undersøgelse af udviklingsmuligheder i udvalgte landsbyer
Undersøgelse af udviklingsmuligheder i udvalgte landsbyer
Forside
Randers Kommune har i starten af oktober udsendt spørgeskema til borgerne i udvalgte landsbyer.
Børnedag i REGNhytten med vandpistoler og børneteater
Børnedag i REGNhytten med vandpistoler og børneteater
Forside
Fredag den 18. oktober holdt Vandmmiljø Randers børnedag i REGNhytten, og temaet var naturligvis regn.
Folkeskoler byder velkommen til Aula
Folkeskoler byder velkommen til Aula
Forside
I dag kommer folkeskoleeleverne tilbage fra efterårsferie og det sker med et farvel til Forældreintra og et velkommen til Aula.
Foreningen Vennepunktet har ledige pladser på nye aktivitets-hold
Foreningen Vennepunktet har ledige pladser på nye aktivitets-hold
Forside
Slægtsforskning for begyndere med start den 22. oktober kl. 9.00-12.00
Cambodiansk kyllingesuppe, kaffe og kage
Cambodiansk kyllingesuppe, kaffe og kage
Forside
Danmission inviterer til mad og mission torsdag, 24. oktober kl. 17 i kirkecenteret, Tønagervej 11, 8983 Gjerlev.
Alle kan komme og prøve kræfter med carambole
Alle kan komme og prøve kræfter med carambole
Forside
DEN DANSKE BILLARD UNION afvikler i samarbejde med Randers Kommune
Klik venligst


Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld