Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mikkel Thorsen deltog til Paragolf på Bornholm

Sport
Onsdag 26. juni 2019 kl. 14:03

Mikkel Thorsen deltog til Paragolf på Bornholm

Paragolf Bornholm har i år 10 års jubilæum og fra Randers Fjord Golfklub deltog Mikkel Thorsen for 2. gang i turneringen. I år skulle han spille 9 huller sammen med 7 andre.

Første spilledag var mandag d. 27. maj på Nexø Golfklub og fra starten af er der en rigtig god stemning på den flotte bane med bunkere, vandhuller og et noget bakket terræn.
Derefter spilles Rø – Old Course Nordbornholms Golfklub – med flere udfordringer, da grundfjeldet er synligt midt på fairway og giver sommetider sjove oplevelser. Eks. landede Mikkels medspillers bold på en klippetop og bliver hjulpet direkte ind på green.

Mikkels første dag går godt og han har fint gang i spillet, anden dag begynder lidt træthed at vise sig, men han tager den med ro og kommer i klubhuset med et tilfredsstillende resultat. På tredjedagen i Rønne Golfklub er Mikkel meget træt, da det slider på kræfterne, når der skal spilles både en god runde golf og tages hensyn hans 3 handicaps. Men han kæmper sig igennem og selvom hans golfspil ikke er lige så flot som de 2 første dage, har det været en god og hyggelig dag.

Om aftenen er der middag med præmieoverrækkelse og det bliver en god aften for Mikkel. Til stor overraskelse for Mikkel bliver han nr. 2 i sin række, så det er en glad og stolt Mikkel, der får overrakt sin præmie.

Der var også en hole in one præmie i turneringen, men da ingen lavede en hole in one, blev der i stedet trukket lod om præmien. Og den heldige vinder af en unika skål fra Baltic Sea glass bliver Mikkel Thorsen. Så det blev en rigtig god og indbringende turnering for Mikkel Thorsen fra Randers Fjord Golfklub.



Mikkel og hans familie sluttede af med et par hyggelige feriedage på Bornholm, men glæder sig allerede nu til at se hans medspillere igen på Kellers Park i Vejle i juli, i Horsens og til DM i Brande i september, hvor Mikkel naturligvis også deltager.

Mikkel er nu også så dygtig og har så meget selvtillid, at han har deltaget i Pinseturneringen i sin egen klub – Randers Fjord Golfklub - på lige fod med de andre klubmedlemmer og her kom han en flot 3. plads i B-rækken.

Også hos Randers Fjord Golfklub er vi glade og stolte, når Mikkel Thorsen laver et flot resultat i de turneringer, han deltager i og vi ønsker ham held og lykke i både Vejle, Horsens og Brande.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Sport

Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Sport
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Sport
Simones drøm om uddannelse
Simones drøm om uddannelse
Sport
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Sport
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sport
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
Sport
Fortsat skaksucces
Fortsat skaksucces
Sport
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
Sport
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Sport
Flotte placeringer til RBK
Flotte placeringer til RBK
Sport
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder