Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nu skal klimamål omdannes til handling

Forside
Søndag 30. juni 2019 kl. 15:00

Nu skal klimamål omdannes til handling

Dansk Energi roser grundlaget for den nye regering for at give klimaet topprioritet og for planerne om en gennemgribende elektrificering af samfundet.

Nu skal klimamål hurtigt omdannes til konkret handling.

Efter flere ugers forhandlinger får Danmark nu en socialdemokratisk regering. Den absolut vigtigste og sværeste opgaver bliver at omdanne målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030 til virkelighed.



Dansk Energi roser det nye politiske flertal for planerne om en samlet strategi for elektrificering i transportsektoren, industrien og samfundet generelt:

– Den nye regering har sat en markant klimakurs, der kræver politisk handlekraft. Vi skal i gang med en gennemgribende elektrificering, og vores afgifter skal guide danskernes forbrug i den rigtige retning, så vi får sort energi ud af vores biler og boliger og den grønne ind. I energisektoren er vi klar, og vi siger velkommen til den nye regering, siger adm. direktør Lars Aagaard.

– Elektrificeringen vil stille helt nye krav til vores elnet. Vi glæder os til sammen med den nye regering at lægge en klimastrategi for vores elnet, så vi sikrer os, at det ikke bliver energiinfrastrukturen, der gør det umuligt at komme i mål med 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Han opfordrer den nye regering til hurtigt at sætte konkret handling bag sine klimaløfter:

– 70 procent CO2-reduktion er en mammut opgave, som kommer til at berøre alle, og som kræver reel prioritering i de kommende års finanslove. Nu kender vi målet. Næste skridt er penge og beslutningskraft. Det grønne valg skal gøres attraktivt, samtidig med at vi passer på vores internationale konkurrenceudsatte industri og fødevareproduktion. Det er en svær nød at knække. Ikke desto mindre er det den opgave, som vores nye regering står foran, siger Lars Aagaard.

Klimamål øger behovet for elektrificering af transporten

Han kvitterer for regeringens fokus på at omstille transporten og for planen om at fremrykke transportkommissionens arbejde.

– Hvis vi ikke tager et afgørende ryk på at mindske CO2-forureningen i transportsektoren, kommer vi aldrig i mål med en 70 procent reduktion. Vi skal jo have folk til at køre i elbiler, og derfor kan det være fornuftigt at fremskynde arbejdet i transportkommissionen. Men jeg tvivler på, at man kan have et helt nyt grønt bilbeskatningssystem på plads, inden de nuværende rammer for elbilerne udløber. Så den udfordring skal vi også løse, siger Lars Aagaard.

Dansk Energi præsenterede under valgkampen fire forslag til, hvordan Danmark kan blive fri for fossile brændsler, samt et politisk udspil til fremtidens elnet.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder