Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nyt byggeri og fondsstøttet evaluering skal give hjerneskadede bedre genoptræning

Østjyllandidag
Torsdag 31. oktober 2019 kl. 10:00

Nyt byggeri og fondsstøttet evaluering skal give hjerneskadede bedre genoptræning

Med 9,59 mio. kr. i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond sætter Region Midtjylland nu gang i et ambitiøst nybyggeri til 41 mio. kr. på Tagdækkervej i Hammel

Regionen bygger 10 nye døgnpladser til intensiv genoptræning og rehabilitering af borgere med alvorlig hjerneskade efter endt sygehusbehandling. Tilbygningen til regionens Bo-, Rehabiliterings- og Aktivitetstilbud i Hammel støttes af Den A.P. Møllerske Støttefond som en del af programmet "Socialt byggeri med målbar effekt".

- Vi bygger et fagligt fyrtårn. Fondsstøtten betyder, at vi kan bygge i høj kvalitet og tilbyde optimale betingelser for at hjælpe borgerne videre i livet efter en alvorlig hjerneskade. Vi forventer, at de nye rammer vil give bedre resultater på den lange bane, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Han understreger at målet er at hjælpe borgerne med at generhverve færdigheder og skabe et nyt indhold i tilværelsen, så flere kan fastholde sociale netværk og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det samlede byggeri til 41 mio. kr. er netop godkendt af Regionsrådet.

Lyset følger døgnets rytme

Nybyggeriet tager udgangspunkt i den nyeste viden om arkitekturens betydning for velvære og helbredelse (helende arkitektur).

Tagdækkervejs medarbejdere har arbejdet tæt sammen med de arkitekter, der har tegnet huset. Resultatet er et byggeri med naturlige træningsmuligheder "alle steder" inde og ude. Husets får bl.a. fysioterapi med udendørs træningsterrasse, lys der følger døgnrytmen og ekstra lyddæmpning til gavn for beboernes velvære, koncentration og mentale overskud.



Effekten måles over tre år

I alt er 1,64 mio. kr. af de i alt 9,59 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond afsat til at måle om projektet lever op til intentionerne om bedre genoptræning og rehabilitering.

Opgaven er lagt i hænderne på DEFACTUM, Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus.

Chefkonsulent Mett Marri Lægsgaard skal sammen med Tagdækkervejs medarbejdere finde svar på, hvordan byggeriet påvirker det daglige arbejde med borgerne og deres mulighed for at fastholde det liv, de havde før.

- Vi skal fx i det små måle, om udeterrassen og en ny træningstrappe får hjerneskadede til at træne mere. Vi vil også se, om der viser sig en effekt på de store linjer ved at flere end i dag kan flytte i egen bolig efter et afsluttet rehabiliteringsforløb, siger Mett Marri Lægsgaard.

Når nybyggeriet står færdigt i begyndelsen af 2021, får Tagdækkervej plads til 24 faste beboere og 10 beboere på midlertidige genoptræningsophold.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Østjyllandidag
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Østjyllandidag
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Østjyllandidag
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Østjyllandidag
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder