Del på Facebook   Print siden

Opruster frem mod valget

Debat
Mandag 24. februar 2020 kl. 07:00

Opruster frem mod valget


Lørdag den 22. februar afholdte SF Randers den årlig generalforsamling. Her blev der valgt en ny bestyrelse, lavet en ny organisering og valgt en spidskandidat til at gå forrest i kommunalvalgkampen i 2021. Fremmødet var stort da generalforsamlingen skulle afholdes, og de mange fremmødte partimedlemmer besluttede, at det nu var på tide at opruste til 2 formænd og samtidige vælge spidskandidat til kommunalvalget. Den afgående formand og nuværende byrådsmedlem Rosa Lykke Yde er valgt som spidskandidat. Det nye formandskab består af Signe My Scharling Bernberg og Jens Laursen.

Signe Bernberg er 24 år, universitetsstuderende og tidligere næstformand i SF Randers. Hun går særligt op i miljø og klimapolitikken, social-, uddannelse-, omsorgs, og integrationspolitikken.

”Jens og jeg er meget forskellige profiler og jeg tænker ikke kun på køn og alder, jeg er selv meget passioneret i kampen for klimaet og miljøet samt ligestilling, hvor Jens har særligt fokus på andre vigtige SF-mærkesager. Jeg synes det er mega fedt, at vi sammen kan repræsentere så bredt. Vi har de seneste år oplevet en kæmpe medlemsfremgang og er blevet en relativ stor partiforeningen, at Jens og jeg nu prøver denne konstellation med delt formandskab glæder jeg mig derfor meget til, der er nok at se til, når man i en stor forening ønsker en flad og inkluderende struktur. Jeg er sikker på at, vi kan supplere hinanden super godt.” udtaler Signe Bernberg.

Jens Laursen: ” Når Signe og jeg slår pjalterne sammen i et fælles formandskab, så er det sgu en styrkelse af SF Randers. Signe har ungdommens vildskab samt er den erfarne SF’er af os to. Jeg vil lære af hende og den øvrige bestyrelse. Ingen tvivl om at Signe er skarp på en masse områder, hvor jeg er knap så stærk, og omvendt. Jeg ved en del om andre områder. Jeg er helt sikker på vores samarbejde bliver en fordel for borgerne i Randers Kommune, samt for SF i Randers. Når skønheden og udyret slår sig sammen, ja så er vi ustoppelige” griner Jens Laursen.

Jens Laursens mærkesager er arbejdsmarkedet, sygemeldte, kollektiv trafik, kampen mod social dumping samt ikke mindst at udnytte hele hans erfaring fra fagbevægelsen. Hvor Jens Laursen til dagligt er formand for Transportgruppen hos 3F Randers.

Byrådsmedlem og nyvalgt spidskandidat Rosa Lykke Yde takker for valget til spidskandidat og glæder sig til at få hele to formænd, som hun, udover de kerneaktive i baglandet, kan sparre med.

”Som enligt byrådsmedlem for SF og socialudvalgsformand, så er der mere end rigeligt at se til. Derfor glæder det mig. at vores generalforsamling sagde ja til hele to formænd. Det giver en fladere struktur og vi bliver flere til at løfte i flok. Det er lige i SF´s ånd.” siger Rosa Lykke Yde og tilføjer med et glimt i øjet “Sammen er vi stærkest.“

SF Randers føler sig således særdeles godt udrustet og klar til den kommende valgkamp frem til byrådsvalget 2021.





Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Landbruget kan hjælpe os ud af krisen
Landbruget kan hjælpe os ud af krisen
Debat
Vi står sammen – ved at holde afstand
Vi står sammen – ved at holde afstand
Debat
Udvidelse af E45 kan sætte gang i dansk økonomi igen
Udvidelse af E45 kan sætte gang i dansk økonomi igen
Debat
Godkender ny plan uden forudgående byrådsbehandling
Godkender ny plan uden forudgående byrådsbehandling
Debat
Så det er bare med at komme i gang!
Så det er bare med at komme i gang!
Debat
LÆSERBREV: Otte år og besat
LÆSERBREV: Otte år og besat
Debat
Kommuner bør tage oprensning af vandløb alvorligt
Kommuner bør tage oprensning af vandløb alvorligt
Debat
Lad os hjælpe, når det ikke er let at blive hjemme
Lad os hjælpe, når det ikke er let at blive hjemme
Debat
Debat: Overdreven nedlukning af det danske samfund
Debat: Overdreven nedlukning af det danske samfund
Debat
Kære medlem af Dansk Folkeparti Randers
Kære medlem af Dansk Folkeparti Randers
Debat


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev