Annonce
Del på Facebook   Print siden

På kant med loven: 43 procent af danskerne er klar til selvtægt ved indbrud

Forside
Fredag 19. juli 2019 kl. 16:00

På kant med loven: 43 procent af danskerne er klar til selvtægt ved indbrud

Sommerferie er højsæson for indbrud, men det er ikke alle, der er rejst væk, når indbrudstyven er på besøg.

I en ny undersøgelse lavet af Norstat for alarmselskabet Verisure siger næsten 43 procent af danskerne, at de er klar til at begå selvtægt, hvis de oplever indbrud i deres hjem.

Et indbrud er en ubehagelig overraskelse at komme hjem til, dog er det oftest endnu mere ubehageligt, hvis tyven sniger sig ind, mens man er hjemme. Men meget tyder på, at indbrudstyvene kan forvente at møde modstand, hvis beboeren er hjemme.
Ifølge en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for alarmselskabet Verisure, er danskerne nemlig klar til at gribe til handling, hvis de står ansigt til ansigt med indbrudstyven. 56 procent af danskerne er enige eller meget enige i, at det er i orden at udøve selvtægt, hvis man oplever indbrud i sit hjem. Samtidig svarer 43 procent, at de sandsynligvis ville gøre det.

Hver tredje mener, at det er OK at slå eller sparke indbrudstyven
Der er dog en hårfin grænse for, hvornår selvtægt er lovligt, og hvornår man begår en ulovlig handling. Her siger loven nemlig, at det kun må ske i selvforsvar.

34 procent af danskerne siger i undersøgelsen, at de mener, at det er i orden at slå eller sparke indbrudstyven, og 19 procent mener, at det er acceptabelt at slå indbrudstyven med en stump genstand som for eksempel et baseballbat eller en kost.

Ved årsskiftet blev det lovligt for personer over 18 år at have en peberspray i hjemmet, og det er et flertal af danskerne villige til at benytte sig af ifølge undersøgelsen. Hele 59 procent mener, at det er acceptabelt at bruge peberspray mod en indbrudstyv i deres hjem.

Men det er ikke lovligt, medmindre tyven angriber og pebersprayen bliver brugt som selvforsvar:
"Betingelserne for lovligt nødværge skal være opfyldt, for at du lovligt må bruge peberspray. Det betyder, at brugen af peberspray i den konkrete situation skal være nødvendig for at afværge et angreb på dig eller en anden person. Du må derfor ikke bruge peberspray som straf eller hævn mod f.eks. en indbrudstyv," står der på politiets hjemmeside.

Der er endnu ikke statistikker over hvor mange, der lovligt har købt en peberspray, men Toldstyrelsen og Københavns Politi har siden årsskiftet oplevet en stor stigning i antallet af konfiskerede ulovlige peberspray, der er købt over nettet eller i udlandet.

Forebyg indbruddet inden det sker
Hos alarmselskabet Verisure håndterer de indbrudsalarmer for knap 130.000 private danske hjem, og de har hver dag dialog med danskere, som har haft indbrud helt tæt på:

"Vi råder til, at man ikke griber til selvtægt, hvis man opdager en indbrudstyv i sit hjem. Man ved ikke, hvordan tyven vil reagere på en trussel eller fysisk interaktion - og så risikerer man hurtigt at overskride lovgivningen. Det bedste, man kan gøre, er at forebygge, at indbruddet sker," siger Karina Birk, operationel direktør i Verisure.

Flere og flere danskere vælger at få installeret en overvåget indbrudsalarm for at sikre sig mod indbrud. Men ifølge Verisure halter vi stadig langt bagefter vores skandinaviske naboer:

"Vi har de seneste år oplevet, at flere og flere danskere vælger at få en overvåget indbrudsalarm. Vi er dog stadig godt bagefter både nordmændene og svenskerne, som har langt flere alarmer per indbygger sammenlignet med os herhjemme. Vi kan se, at der foregår væsentlig færre indbrud i de to lande, og forhåbentlig ser vi snart det samme ske her i Danmark," siger Karina Birk.

Danmark har de seneste år ligget helt i toppen i Europa som det land, hvor der er allerflest indbrud i boliger per indbygger.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder