Annonce
Del på Facebook   Print siden

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

112
Mandag 16. september 2019 kl. 10:00

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Politiet sætter i denne uge ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene.

Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken. For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 16. september til søndag den 22. september.

Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, hvor uopmærksomhed indgår som ét af ti indsatsområder for at begrænse antallet af uheld i trafikken.
Kontrollerne indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL.

Hvad laver folk bag rattet?
Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i foråret 2017, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 26.000 trafikanterne foretager sig bag rattet.
Undersøgelsen slår fast, at cirka 6 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en handling, der kan distrahere dem og tage deres fokus fra trafikken. Det vil sige, at de enten taler i håndholdt mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser eller drikker, mens bilen er i fart.
Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer (især lastbiler) er et problem. Mens cirka 6 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig cirka 15 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Fakta:
• Der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken (kilde: Vejdirektoratet).
• Hvis du kører 80 km/t. på en landevej og kigger på din mobil eller GPS i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken.

"Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt”, udtaler politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter: ” Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter, og derfor er det vigtigt at alle, som bevæger sig rundt i trafikken også holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden".

Rigspolitiet har i færdselsstrategien frem mod 2020 sat uopmærksomhed som et af 3 skærpede fokuspunkter


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
112
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
112
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
112
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
112
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
112
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
112
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
112
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
112
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
112
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder