Børnekor skabte glæde

Forside
Mandag 7. oktober 2019 kl. 07:00

Børnekor skabte glæde

Jennumparkens Børnekor sang ved Roratys Distriktskonference lørdag den 5/10 på Zepheus Park.

.
130 Rotaryfolk glædede sig over tonerne og smilene fra de sangglade børn.

Koret indledte med "I danmark er jeg født", og det berørte tydeligvis nogle af konferencens deltagere.

I januar fik børnekoret overrakt Randers Kulturpris ved et festligt arrangement, hvor koret sang "Danmark gennem tusind år" - og den var også på programmet, hvor deltagerne fik lov at synge med på omkvædet.

Så sang børnene "Demokratisangen", som koret tidligere har sunget for Helle Thorning-Schmidt på trappen foran Christiansborg. Sangen blev indledt med solo af Marianna Salima og Hafsa.

Der var også et par sange med fra koret tidligere cd- og sanghæfteudgivelser.

Den afsluttende sang var "Livstræet", som lød i skøn foreningen af børn og voksne.

Børnekoret blev som vanligt akkompagneret af pianist, Ulrik Damm og guitarist, Morten Adelholm og ledet af Birgitte Kaas Sørensen.














© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.