Mand røvet i Aarhus – snydt af falsk profilØstjyllandidagFredag 17. januar 2020 kl. 20:00 En 40-årig mand troede, at han skulle mødes med en kvinde, han havde chattet med på nettet, da han torsdag kl. 22.10 troppede op på et aftalt mødested i Lystrup. I stedet blev han dog mødt af to mænd, som overfaldt ham med knytnæveslag og stjal et mindre kontantbeløb fra ham. Efterfølgende stak de af fra stedet. Den 40-årige slap umiddelbart fra overfaldet uden større skader. De to mænd beskrives som A • Ca. 20-25 år • Ca. 180-190 cm høj, smalt bygget • Iklædt hvid maske/tørklæde, sort jakke og sorte bukser • Snakkede dansk uden accent B • Ca. 20-25 år • Ca. 175-185 cm høj, smalt bygget • Iklædt sort maske/tørklæde, sort trøje og sorte bukser Har du set overfaldet, eller har du en formodning om, hvem gerningsmændene kan være, så ring til Østjyllands Politi via tlf. 114.
|