Open by Night i Randers Storcenter

Danmarkidag
Torsdag 26. september 2019 kl. 15:00

Open by Night i Randers Storcenter

Fredag d. 4. oktober holder Randers Storcenter Open by Night, og alle centrets 58 butikker og Bilka, har fundet masser af gode tilbud frem, som gælder frem til kl. 22 (og 24 for Bilka) denne dag.

Du kan finde de mange tilbud i avisen eller på www.randersstorcenter.dk fra tirsdag d. 1. oktober.

Mascotten Randersaurus "udklækkes" kl. 16

Denne fredag har Randersaurus fødselsdag. Centrets mascot bliver født, og det sker med en stor fest for alle dino-glade børn.

Du er inviteret med til festen, som byder på konkurrencer, sang og dans, lækkerier og muligheden for at komme helt tæt på den nye mascot og få krammere – og foto.

Smag på æbler i mange varianter

Denne aften fra kl. 18-21 har centret fundet masser af smagsprøver frem på æble produkter til kunderne. Smagsprøverne finder du på torvet og ude i butikkerne.

JM Bryg brygger æblecider fra Mangrove Jack's og du kan købe dit eget bryggekit. Derudover kan du bl.a. smage æblepie fra Bilka bageren, hjemmelavet bacon til æbleflæsk fra Bilka slagteren, æble/kanelgrød fra Arla, lækker juice med æble fra Joe & the Juice, æblete fra Flying Tiger og mere.

Rundt om i centret vil du også kunne finde andre spændende tiltag både for børn og voksne, så der er lagt op til en festlig og hyggelig Open by Night i Randers Storcenter.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.