Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers Big Band og Thomas Eje runder af for Værkets Amfiscene i festugen

Randers Festuge
Onsdag 26. juni 2019 kl. 15:00

Randers Big Band og Thomas Eje runder af for Værkets Amfiscene i festugen

Med storswingende bigband-toner og en af landets største entertainere er programmet på den nye, store udendørsscene under Randers Festuge, Værkets Amfiscene, nu komplet.

Et program, der byder på seks dage med koncerter, underholdning og aktiviteter – for både børn og voksne.

Der bliver både swing og ’schwung’ over Værkets Amfiscene den sidste fredag i Randers Festuge, når de knap 20 lokale musikere i Randers Big Band entrerer udendørsscenen og giver gratiskoncert om eftermiddagen.
Bigbandet får i Festugen selskab på scenen af ingen ringere end entertainer, musiker og Linie 3-medlem Thomas Eje. Entertaineren har lånt sin vokal og musikalitet ud til bigbandet ved flere lejligheder siden 2015, og samspillet er stærkere end nogensinde.

"Vi nyder primært hans fantastiske stemme, og den eminente stemning han formår at skabe på scenen. Der er altid et glimt i øjet hos Thomas, og han er altid god for endnu en finurlighed. Man kan kun undres over, hvordan et enkelt menneske er i stand til at mestre så mange instrumenttyper, som Thomas gør," lyder det fra bigbandet.

Bigbandet har siden oprettelsen i 1988 konstant udviklet sig og spredt repertoiret ud i en masse forskellige retninger - men kernen i orkesteret er stadig spilleglæde og en solid rodfæstning i de klassiske bigband-kompositioner af kunstnere som Count Basie, Duke Ellington og Woody Hermann.

Det sidste navn på Amfi-programmet
Randers Big Band og Thomas Eje skriver sig således på plakaten, der i forvejen tæller navne som Hjalmer, Lars Lilholt Band og Anders Matthesen.
Randers Festuge og Værket har indgået et samarbejde om at gøre Værkets Amfiscene til den nye, store udendørsscene under årets Festuge med fokus på lokale samarbejder og nationale profiler inden for musik og underholdning. Og Værkets musik- og teaterchef, Mikael Qvist Rørsted, glæder sig at kunne præsentere en udendørsscene fuld af aktivitet for Festugens gæster.

”Det er spændende i dag at kunne sætte en streg under plakaten, og vi har set frem til at kunne dele det med alle. Sammen med Randers Festuge har vi lagt hovederne i blød og sammensat et program, der indeholder noget for enhver smag. Der er klassisk musik, stand-up, familiedag og store, rytmiske profiler,” fortæller han.

”Der er bare tilbage at glæde sig nu,” siger han.

Værkets Amfiscene i Randers Festuge:

Lørdag 10. august kl. 20.00
Lars Lilholt Band

Søndag 11. august kl. 11.00-16.00 Sparekassen Kronjyllands Store Familiedag

Tirsdag 13. august kl. 20.00
Anders Matthesen: ANDEN bringer ud

Onsdag 14. august kl. 17.00
Randers Kammerorkester: Fra Mozart til My Fair Lady

Torsdag 15. august kl. 18.00
Hjalmer

Fredag 16. august kl. 16.00
Randers Big Band og Thomas Eje




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Festuge

Energisk korleder er Årets Randersborger
Energisk korleder er Årets Randersborger
Randers Festuge
Samtidig med åbningen af Randers Festuge 2019 kårede Randers Kommune traditionen tro Årets Randersborger.
Børnedag i Jazz & Folk Teltet søndag eftermiddag
Børnedag i Jazz & Folk Teltet søndag eftermiddag
Randers Festuge
Søndag eftermiddag er der en festlig eftermiddag for børn i Jazz & Folk Teltet i Dytmærsken fra kl. 12 og frem.
Gadelukninger i Randers Festuge
Gadelukninger i Randers Festuge
Randers Festuge
For at gøre plads til en festlig uge i Randers bliver der en række gadelukninger i perioden frem til den 18. august 2019. Få overblikket her.
Kunstnerfestival
Kunstnerfestival
Randers Festuge
Randers Kunsthus afholder kunstnerfestival lørdag den 10. aug. kl. 11-16.
Frivilligværket fejrer Randers Festuge
Frivilligværket fejrer Randers Festuge
Randers Festuge
Frivilligværket fortæller:
Folkemusik i Randers Festuge
Folkemusik i Randers Festuge
Randers Festuge
Også i år er Folkemusik i Randers med ved Randers Festuge og endda med hele tre aftener.
Kunstnerisk rejse – et indblik med udblik
Kunstnerisk rejse – et indblik med udblik
Randers Festuge
Nørhald Kunstforening begynder en ny sæson med et malerisk udblik. Birgit Randrup-Thomsens udstilling på Mellerup Fri- og Efterskole hedder ”Le Voyage” – rejsen.
Jazz & Folk Teltet 2019 i Randers Festuge
Jazz & Folk Teltet 2019 i Randers Festuge
Randers Festuge
Igen i år byder Jazz & Folk Teltet godt bakket op af Randers Musikfonds mange sponsorer og Randers Festuge samt masser af frivillige, på
Østre Kirkegård
Østre Kirkegård "sladrer" om Randers' byhistorie
Randers Festuge
Oprindeligt hed den "Dødsminde". I dag er kirkegården kendt af enhver randrusianer som Østre Kirkegård, købstadens ældste fungerende kirkegård.
Peter og De Andre Kopier afslutter Randers Festuge hos Tante Olga
Peter og De Andre Kopier afslutter Randers Festuge hos Tante Olga
Randers Festuge
I mange år var det fast tradition Peter og De Andre Kopier afsluttede Teltets program den sidste lørdag i Randers festuge.
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder