Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers FC og Randers Kommune i nyt samarbejde

Randers
Onsdag 20. november 2019 kl. 11:00

Randers FC og Randers Kommune i nyt samarbejde


Randers Kommune har for at sætte ekstra skub i integrationsuddannelsen (IGU) indgået et samarbejde med Randers FC Jobakademi. Randers Kommune har forpligtet sig til at henvise mindst 25 flygtninge eller indvandrere, som er interesserede i et IGU-forløb, til Randers FC Jobakademi, hvorefter jobakademiet vil afsøge mulighederne for elevforløb hos lokale virksomheder gennem sit sponsornetværk.

Opgaven for Randers FC Jobakademi er at matche borgerne med relevante virksomheder og dernæst indgå konkrete IGU-kontrakter og forløb.

Ved udgangen af august 2019 havde Randers Kommune henvist 19 borgere med interesse for at komme i et IGU-forløb, og jobakademiet har allerede flere IGU-kontrakter og forløb på plads.
Randers FC Jobakademi belønnes ud fra en "No Cure No Pay"-model, hvilket vil sige, at Randers FC Jobakademi får udbetalt en bonus i forhold til, hvor mange borgere, der er i forløbene i en bestemt tidsperiode, og om de gennemfører forløbene.

En af dem, der er blevet matchet med en virksomhed, er Talaat Alhammouidi. Den 32-årige syrer startede 1. oktober i et toårigt IGU-forløb hos emballagevirksomheden Peterson, og han er i fuld gang med at lære virksomheden at kende fra gulvet. På dagen, hvor vi besøgte virksomheden, havde Talaatog kollegaen Gurli Poulsen været i gang fra kl. 4 morgen med at rengøre gulve i produktionen.

Talaat glæder sig over at være kommet på IGU-forløbet, hvor der bid for bid vil blive bygget på, så han med tiden kan være med til at servicere maskinerne på fabrikken på Mirabellevej:
"Det vil ikke være meget forskelligt fra det, jeg lavede i Syrien. Her arbejdede jeg som industrioperatør i olieindustrien, indtil jeg måtte flygte fra krigen," fortæller han.



Rico Amstrup, som er produktionschef hos Peterson, ser indgåelsen af IGU-aftalen som en stor gevinst for de to parter - ja for hele samfundet:

"Jeg er sikker på, at vi kan bruge Talaats evner og arbejdskraft i virksomheden. Det er vores intention at bygge på hans kompetencer, så han vil kunne udfylde flere arbejdsfunktioner hos os. Jeg mener, at det er af stor værdi for vores samfund, at vi er med til at hjælpe nye borgere i gang på arbejdsmarkedet, så de kan få sig et godt liv i Danmark. Og jeg er sikker på, at der hos os vil være mange medarbejdere, som ranker ryggen ved tanken om, at vi som virksomhed bidrager til at tale integrationen op."

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder