Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers kommune har et hav af dygtige embedsmænd m/k

Debat
Mandag 2. december 2019 kl. 14:47

Randers kommune har et hav af dygtige embedsmænd m/k

Læserbrev af Daniel Madié, Natskyggevej 12, 8920, Gruppeformand for konservative i Randers Kommune.

Foranlediget af avisskriverier, lederartikler mv. må Konservative i Randers på banen nu!

Vi synes det er ærgerligt hvordan vores vel nok største medie i samarbejde med visse partier i byrådet igen og igen formår at nedgøre vores kommune. Der går nærmest ikke en uge hvor vi ikke skal læse og høre om, hvor dårligt det går i byrådet. Man nærmest reklamerer med det og elsker at fortælle det vidt bredt til alle der vil høre på det. Til hvilken nytte spørger jeg?

Senest skulle vi læse i Amtsavisen, at kommunen har et forfærdeligt ry, og at det afholder folk fra at søge job her hos os i Randers. Nu har jeg så tilfældigvis deltaget i ansættelsen af en række direktører over de sidste 10 år. Jeg kan love alle læsere – vi får hver gang et flot ansøgerfelt. Der er ikke én eneste af de direktører vi har ansat, som ikke har måtte slås for deres jobkontrakt i Randers. Og Randers har fået topfolk ansat. Lad mig nævne i flæng:

For bare 3 år siden lykkedes det os at ansætte Jesper Kaas Schmidt, han var allerede en meget erfaren kommunaldirektør. Han kendte Randers ud og ind, han valgte Randers.

Før Jesper hed kommunaldirektøren Hans Nicholaisen, ham ”stjal” vi fra storebror Århus hvor han var vicedirektør. Han valgte Randers til.

Vi har så sent som for et års tid siden hyret Jens Heslop som direktør i teknisk forvaltning. Ham ”stjal” vi så lige fra Horsens kommune, hvor han også var direktør. Horsens der brager derudaf. Jens ville åbenbart gerne til Randers!?!

Vi har Erik Mouritzen, der lige har fejret 25 års jubilæum, mange år som direktør. Han kan åbenbart godt lide sit job!

Så har vi Lars Sønderby, som for nogle år siden kom til Randers for at blive økonomichef. Han kom fra en stilling som chef for Budget & Regnskab i borgmesterens afdeling i Århus Kommune. Sådan, godt scoret Randers.

Vores skoledirektør Michael Maaløe arbejdede som direktør for Dagtilbud & Skole, Familie & Sundhed i Vejen kommune da vi hyrede ham, blandt et felt af andre ansøgere fra lignende stillinger.

Sidst men ikke mindst Steinar Eggen, vores socialdirektør, han søgte fra en flot stilling som socialchef i Århus

I ledelsesniveauerne og blandt alle embedsmændene m/k møder jeg hele tiden kompetente medarbejdere. Det er en fornøjelse. Tak fordi I valgte Randers.

Det kommer måske bag på nogen, men der er altså mennesker der elsker og ønsker et arbejde med udfordringer, travlhed og variation. Det får man i Randers. At nogle politikere grangiveligt bruger et sprog og har en attitude som kan diskuteres, det er en ulempe. Men den del foregår i det lille forum der hedder byrådsmøder - et forum som kun ganske ganske få borgere lytter til. Vores borgmester gør en flot og ihærdig indsats på at styre vores møder og holde skik på retorikken. Det er ikke altid nemt, der er flere om at gøre det til en svær opgave – tro mig!! Jeg støtter Torben Hansen i opgaven og vejer altid mine egne ord grundigt.

Men lad nu være med at tale Randers ned pga. retorikken i salen!!! Det kan I ikke være bekendt. Det der virkelig er interessant, er hvad vi udretter eller ikke udretter.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder