Annonce
Del på Facebook   Print siden

Randers Kommune: Samtlige 214 dagplejere uddannes i relationsarbejde

Forside
Fredag 13. september 2019 kl. 16:00

Randers Kommune: Samtlige 214 dagplejere uddannes i relationsarbejde

I dag modtog de første 72 dagplejere i Randers Kommune et certifikat som bevis på, at de nu er uddannet i relationsarbejde.

Og i løbet af det næste år vil samtlige 214 dagplejere i Randers Kommune have fået uddannelsen i relationsarbejde. Dermed bliver de alle certificeret i ICDP.

"Uddannelsen har været en fantastisk rejse. Jeg er blevet styrket i min bevidsthed om, at det handler om nuet, og at det er i mødet mellem barnet og jeg, at alt guldet ligger. Efter jeg er begyndt at bruge de redskaber, jeg nu har tilegnet mig, har jeg kunne mærke en kæmpe forskel hos børnene. Udviklingen er så positiv. Samtidig har jeg også fået en masse med mig, der er meget brugbart for forældresamarbejdet og samarbejdet med mine kollegaer generelt," fortæller Gitte Møller, der er dagplejer i Randers Kommune.

Samtlige 214 dagplejere i Randers Kommune vil over det næste år blive uddannet i relationsarbejde ved Institut for Relationspsykologi. Dermed bliver de alle certificeret i ICDP, der står for International Child Development Programme, og er en uddannelse i relationsarbejde ved Institut for Relationspsykologi. Det sker efter Susanne Lyholm, leder af dagplejerne i Randers Kommune, har søgt og fået tildelt kompetenceudviklingsmidler på 1,9 mio. kroner. De første 72 dagplejere modtog i dag et såkaldt ICDP-certifikat som bevis på deres uddannelse.

"Til de dagplejere, der ikke er gået i gang med uddannelsesforløbet endnu, kan jeg kun sige: I skal virkelig bare glæde jer. Det er guld," siger Gitte Møller.

Et stort kompetenceløft, der kan mærkes i hverdagen

"Uddannelsen er et stærkt kompetenceløft til vores dagplejere i Randers Kommune. Relationsarbejde har en afgørende betydning for kvaliteten af relationen mellem dagplejere og børn såvel som mellem forældre og kollegialt. Det er kompetencer som dagplejerne kan bruge i rigtig mange sammenhænge. Det er ingen tvivl om, at de bliver endnu dygtigere, og at det vil komme til at højne kvaliteten i dagplejernes arbejde med både trivsel, læring, udvikling og dannelse hos vores små," siger Susanne Lyholm, der er dagplejeleder i Randers Kommune.

De første 72 dagplejere, der i dag har fået overrakt deres certifikat begyndte deres uddannelse i november.

"Man kan sige, at dagplejerne får redskaber til i højere grad at kunne forstå børnene indefra, og det gør det nemmere for dem at optimere børnenes livsduelighed. Det er tydeligt at mærke, at uddannelsen allerede har en stor effekt på læringsmiljøerne hos vores dagplejere. Uddannelsen gør at dagplejerne bliver dygtigere til at se på sig selv og børneperspektivet, denne sammenhæng medvirker til at børnene oplever sig set og forstået - det er så vigtigt for deres trivsel, udvikling, læring og dannelse" siger Susanne Lyholm.

Institut for Relationspsykologi uddanner dagplejerne med udgangspunkt i relationens fundamentale betydning for mennesker og børns udvikling. Dagplejeleder Susanne Lyholm understreger, at arbejdet med kompetenceløftet ikke slutter efter endt uddannelse. At alle dagplejere bliver uddannet betyder, at de får et fælles sprog, som de kan blive ved med at udvikle og sammen gøre hinanden dygtigere.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder