Annonce
Del på Facebook   Print siden

Resten af året står i julens tegn på Museum Østjylland

Randers
Lørdag 2. november 2019 kl. 09:00

Resten af året står i julens tegn på Museum Østjylland

Vil du besøge alle Museum Østjyllands julearrangementer, så får du travlt!

Museet præsenterer nu årets sidste program, som gælder for november og december, og der er et væld af kulturhistoriske julearrangementer at glæde sig til.

Oplev juleudstillinger i både Randers og Grenaa, kig indenfor til julemarked på Håndværksmuseet, lad de mindste kaste sig ud i museums-julerier skræddersyet netop til dem og besøg den hyggelige Farvergård, hvor kun det koldeste hjerte ikke kommer i julestemning.
Stort set alle arrangementer er gratis, og der er noget for alle.

Nyt program fra Museum Østjylland i Randers, Grenaa og Ebeltoft for november og december 2019 er klar.
Udkommer nu på museets hjemmeside, museumoj.dk.

Museumsprogrammet for november og december byder naturligvis også på ikke-julede arrangementer som blandt andet tre foredrag om arkæologernes arbejdsår 2019. Du kan også tage på Siamesisk Samling og høre sære historier midt imellem udstoppede dyr og slanger i sprit eller tage på en guidet tur rundt i Grenaas fortid.

”Vi har arrangementer for andre end alle os julefans her i november og december. Det skal der altid være plads til. Samtidig må vi indrømme, at årets to sidste måneder her på museet står i julens tegn. Der er fuld knald på den kulturhistoriske jul med to juleudstillinger og en stor buket af andre julearrangementer, ” fortæller souschef på Museum Østjylland, Karen Dubery.

Jul i Betlehem og på gården
I Randers åbner den smukke udstilling Juleliv på Gården lørdag den 16. november. Her får du fortællinger om hjemmelavede julegaver, slagtning og selvforsyning. Historierne blander sig med de mystiske, rødhuede væsner i stalden, som man helst skal holde sig gode venner med.
I år er julerierne lavet i samarbejde med tegner Theresa Jessing.

På museet i Grenaa åbner juleudstillingen Et barn er født i Betlehem, hvor scenen er sat i det orientalske Betlehem for 2.000 år siden. Oplev gyldne og farverige julekrybber i alle afskygninger, og se, hvordan Jesu fødsel, de tre vismænd og den smukke Betlehemsstjerne gennem to årtusinder er blevet fremstillet.



Julebag, jul kun for de små og andet godt
På museet i Randers inviteres alle 0-6-årige i november på julesjov med masser af sanselige aktiviteter tilrettelagt kun for dem.

Tag også en tur forbi Købmandsgården i Grenaa, hvor der blandt andet hygges med at bage julekager, flette pilekurve og lave julepynt af genbrug.
I Farvergården i Ebeltoft flytter boder, juleting og juledekorationer ind i byens hyggeligste gårdmiljø, der indbyder til et par timers julehygge for hele familien.

”Vi oplever, at mange familier er rigtig glade for at samles om vores juleaktiviteter, der har et kulturhistorisk tilsnit. Det er underholdende arrangementer, som samtidig er lavet på en bund af kulturhistorisk faglighed, så familierne forhåbentlig føler, at de får lidt ekstra med hjem, ” mener Karen Dubery.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Randers
Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder