Annonce
Del på Facebook   Print siden

Salling Group vil sætte standarden for bæredygtig emballage

Forside
Lørdag 31. august 2019 kl. 08:00

Salling Group vil sætte standarden for bæredygtig emballage

Mad- og dagligvarer i føtex, Netto og Bilka skal pakkes ind, så mest muligt af emballagen kan genanvendes og genbruges, og så mængden af plastik minimeres.

Det er målsætningen hos Salling Group, der nu lancerer en række ambitiøse principper, som skal sætte standarden for mere bæredygtig emballage. Ved at lægge principper og mål åbent frem inviterer Salling Group alle producenter, dagligvarekæder og aktører til at bidrage til bedre brug af plastik.

Den rigtige emballage er helt afgørende for at minimere madspild og sikre fødevaresikkerheden. Men indpakningen kan skabe miljømæssige udfordringer, hvis den ender i naturen eller ikke er fremstillet i materialer, der kan bruges igen og igen.
Derfor lancerer Salling Group en ny, ambitiøs emballagestrategi og en række plastikprincipper, så mad- og dagligvarer i føtex, Netto og Bilka fremover pakkes ind i emballage, der er designet til cirkulær genanvendelse.

Målet er, at al Salling Group-emballage på egne varemærker skal være 100% genanvendelig inden 2023, at plastikmængden på samme varer skal nedbringes med 30%, og at plast brugt til transport skal være genbrugt eller genanvendt inden 2020.

– Emballage, også den af plastik, har en række gode egenskaber, som blandt andet sikrer holdbarhed og begrænser madspild. Men samtidig er det afgørende, at vi får forbruget af ny plastik bragt ned. Her ønsker vi at tage ansvar og gå forrest i udviklingen af nye, bæredygtige løsninger, siger Executive Vice President Michael Løve, ansvarlig for Salling Groups samlede plastikindsats.

Samlet set vil Salling Group udskifte emballagen på mere end 5.000 forskellige varer som en del af indsatsen og dermed sikre bedre brug af plastik på millioner af varer. Blot til en start.

Kræver fælles indsats
Den nye og ambitiøse emballagestrategi bygger videre på en samlet plastikindsats, hvor Salling Group i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden har igangsat en række initiativer. Blandt andet har føtex udfaset al engangsservice af plastik, mens Netto har reduceret salget af plastikposer markant – og samtidig indført nye bæreposer og indkøbsnet af genbrugsplastik.

Plastikproblematikken er ikke begrænset til ét sted eller én aktør. Derfor lægger Salling Group hele strategien og samtlige principper åbent frem og inviterer alle producenter, dagligvarekæder, NGO'er og aktører til at bidrage til bedre brug af plastik. Salling Group vil også indlede en dialog med dagligvarekædens leverandører, så resultaterne kan række videre end egne butikker.

– Som landets største dagligvarekoncern kan vi gøre en stor forskel. Men skal vi lykkedes, kræver det, at vi samarbejder på tværs og får standarder, som vi kan være fælles om. Vi har i samråd med eksperter udarbejdet de ambitiøse principper, vi vil indføre på tværs af alle vores butikker, og nu ¬deler vi strategi, ambitioner og de overvejelser, vi har gjort os, så vi i fællesskab kan medvirke til, at vi får mere bæredygtige og bedre materialer i hele branchen, fortæller Michael Løve.

Salling Groups nye plastikprincipper er blevet til i samråd med Teknologisk Institut samt WWF, der har rådgivet, gennemgået og sikret, at principperne kan medvirke til bedre brug af plastik. Og netop vigtigheden af at vælge de rigtige løsninger er essentiel, fortæller WWF.

– Verdens natur drukner i plastik, og tiden er inde til slå et afgørende slag mod plastiktruslen. Salling Groups og WWF's ambitiøse nye standarder vil reducere supermarkedernes forbrug af plastik kraftigt og gøre den plastik, som vi er tvunget til at bruge, meget lettere at genanvende. Jeg håber, at de øvrige supermarkeder og politikerne vil tage principperne til sig, så de tages i anvendelse overalt. Naturen, dyrene og vores børnebørn vil takke os for det, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder