Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skadedyr og svampesygdomme stortrives efter mild vinter

Danmarkidag
Lørdag 21. marts 2020 kl. 09:00

Skadedyr og svampesygdomme stortrives efter mild vinter

Rekordvarm og våd vinter har banet vejen for skadedyr og svampesygdomme, der er parate til at indtage Danmarks haver. Få haveekspertens råd til, hvordan du kommer havens utøj til livs.

Vinteren har slået varmerekorden og februar snuppede titlen som vådeste, siden DMI begyndte at måle i 1874. Mens mange af os er ved at være godt mættede med blæsende regnvejrsdage, har de milde og våde takter dog skabt et sandt slaraffenland for skadedyr og svampesygdomme, der står klar i startblokkene til at indtage de danske haver.

– En typisk dansk vinters lave temperaturer slår rigtig mange skadedyr og svampesporer ihjel, men årets fugtige vejr og usædvanligt høje temperaturer, har skånet både svampesygdomme og mange insekter – vi kommer til at opleve et regulært boom i lus og skadedyr. Og så snart temperaturerne begynder at stige, vækkes plagerne af deres dvale, siger Kamilla Høy, der er planteekspert hos Plantorama.

Kamilla Høy giver her sine tips til, hvordan du giver din have de bedste forudsætninger ovenpå den våde og varme vinter.

Gør haven ren

Rådne frugtrester, blade, grene og andre løvrester er i år væsentligt mere befængte med svampesygdomme end normalt, fordi der stort set ikke har været frost. Når forårsvarmen kommer, bliver svampesporerne vækket til live, og henover foråret eskalerer det til svampeangreb, hvis man lader stå til. Ryd derfor grundigt op i hele haven, og sørg for at fjerne gamle grene, nedfalden frugt og visne planter – fjern det hele, inden varmen får fat.

Gør haven modstandsdygtig

Skadedyr som for eksempel lus er svære at forebygge mod, og vi afhænger normalt af, at frost og kulde skal tage livet af dem. Det er ikke sket i år, og det kommer vi især til at mærke på roser og planter i stenfrugtsslægten, der blandt andet tæller diverse sorter af kirsebær, blommer, ferskener, mirabeller og slåen, som lusene ivrigt angriber. For at dæmme op mod de små skadedyr skal man holde sine planter sunde med gødning og god jord. Ligesom vi skal spise sundt for at opretholde et sundt immunsystem, har planter brug for næring, for at være modstandsdygtige.

Alliér dig med insekter og fugle

Selvom dine haveplanter er sunde og velnærede, kan det være en god idé at søge hjælp blandt havens fugle og andre insekter i kampen mod skadedyrene. Stauder, frugttræer og -buske har blomster med meget nektar, og det tiltrækker mange insekter og derfor også fugle, og begge er med til effektivt at holde lusebestanden i haven nede. Undgå en steril have, og prøv eventuelt at lave en allé, hvor der sås blandede blomsterfrø, der kan lokke dyrene til.

Vent med at slå græsset

Den varme og fugtige vinter har også givet ekstra meget mos i plænen, hvor græsset allerede er begyndt skyde i vejret. Uanset hvor fristende det er, må du ikke gå i krig med plæneklipperen endnu. Giv først en omgang organisk langtidsvirkende gødning, og vent cirka en måned inden du klipper. Så er græsset blevet styrket og er selv i stand til at fortrænge mosset.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder