-
--Klik venligst-

Del på Facebook   Print siden

Skadelig kemi fundet i legetøj

Forside
Torsdag 18. juli 2019 kl. 12:18

Skadelig kemi fundet i legetøj

Stikprøveundersøgelser viser fund af skadelige kemiske stoffer i udvalgte typer af slim- og plastiklegetøj.

Se produkterne her!

Miljøstyrelsen kræver nu fem typer slim-legetøj tilbagekaldt fra forbrugerne, da produkterne kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for børn. Miljøstyrelsen råder samtidig forbrugerne til at skille sig af med legetøjet.

Det drejer sig om følgende produkter:

Produktnavn: Whoopee Putty

Produktnavn: Noise Putty

Produktnavn: Frog Slime, Grønt slim med frø og æg

Produktnavn: Dino slim i dåse

Produktnavn: Frugt slime - orange

Har man købt nogle af de fem produkter, anbefaler Miljøstyrelsen, at man returnerer dem til forhandleren eller skiller sig af med dem i henhold til de lokale affaldsregler.

Advarslen mod slim-legetøjet kommer som led i Miljøstyrelsens kontrolkampagne, hvor styrelsen har kontrolleret i alt 54 slim- og modellervoksprodukter. Otte slimprodukter har vist sig at være ulovlige på grund af for høj afgivelse af stoffet bor. Miljøstyrelsen har påbudt virksomhederne, der har solgt de otte produkter, straks at ophøre med salget.

Miljøstyrelsen vurderer, at fem af de otte slimprodukter kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for børn ved længere tids påvirkning. Der er ikke tale om nogen akut risiko, hvis ens børn har leget med legetøjet.

- Ud fra et forsigtighedshensyn oplyser vi forbrugerne om den risiko, der kan opstå ved at lade små børn leger med slimprodukterne. Derfor opfordrer vi forbrugerne til at skaffe sig af med legetøjet," siger funktionsleder Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsen.

De virksomheder, der har solgt de fem produkter, har fået påbud om at tilbagekalde produkterne fra forbrugerne.

Tidligere i år blev der indført en ny straffebestemmelse for overtrædelse af legetøjsbekendtgørelsen, som nu gør det muligt at politianmelde virksomheder, der laver grove eller gentagne overtrædelser. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis virksomhederne ikke overholder de udstedte påbud.

Stoffet bor anvendes i slimprodukter som konserveringsmiddel og bidrager samtidig til at give en slimet konsistens. Bor er klassificeret som skadelig for forplantningsevnen. Man har blandt andet set påvirkning af forplantningsevnen hos dyr.

Fund af skadelige stoffer i plastikfigurer fra udenlandske online-butikker
Forbrugerrådet Tænk Kemi har også testet legetøj for skadelig kemi. I testen har der været fokus på ni typer plastikfigurer købt i udenlandske online-butikker, som alle er testet for indholdet af ftalater.
Miljøstyrelsen har modtaget Forbrugerrådets resultater, og risikovurderet produkterne på baggrund af resultaterne. Tre af de ni produkter viser sig at indeholde skadelige ftalater i så høje koncentrationer, at de kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for små børn op til tre år ved længere tids påvirkning. Der er ikke tale om nogen akut risiko, hvis ens børn har leget med legetøjet.

Det drejer sig om følgende produkter:

Produktnavn: 5 pcs Mixed different animals
Forhandler: www.wish.com

Produktnavn: Big size 0-3 old baby animal
Forhandler: www.wish.com

Produktnavn: Color elephant
Forhandler: www.ebay.com

Har man købt nogle af de tre produkter, anbefaler Miljøstyrelsen, at man skiller sig af med dem i henhold til de lokale affaldsregler.

Ftalater er en gruppe af stoffer, der primært anvendes til at gøre plasttypen PVC blød. Nogle ftalater har vist sig at være hormonforstyrrende, mens andre ftalater ikke er problematiske. De fundne ftalater i de tre produkter tilhører de problematiske ftalater.

Plastikfigurerne er blevet forhandlet i udenlandske online-butikker. Salget blev stoppet på baggrund af Forbrugerrådets testresultater.

Hvad gør man, hvis man har legetøjet?
Har man noget af det nævnte legetøj, er det vigtigste at sørge for at skille sig af med produkterne.
- Man skal ikke lade sine børn lege med det her legetøj, for koncentrationerne af de skadelige stoffer kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko ved længere tids påvirkning, fortæller funktionsleder i Miljøstyrelsen Elisabeth Paludan.

- Hvis ens børn allerede har leget med produkterne, skal man dog ikke gå i panik. Der er ikke nogen akut sundhedsrisiko og eventuelle skadevirkninger opstår først, hvis man er i kontakt med stofferne over en længere periode.

Elisabeth Paludan påpeger samtidig, at man som forbruger generelt kan have tillid til, at legetøj købt i danske forretninger og online-butikker er sikkert.

- Vi udfører løbende stikprøveundersøgelser af legetøj, og det er heldigvis kun sjældent, at vi finder problematiske produkter.

Miljøstyrelsen indberetter de nævnte produkter til det fælleseuropæiske varslingssystem RAPEX, hvor andre EU-lande bliver varslet om, at produkterne kan udgøre en sundhedsrisiko for børn.



© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Diætist i Randers: Drop slankekuren – fire ud af fem tager det hele på igen
Diætist i Randers: Drop slankekuren – fire ud af fem tager det hele på igen
Forside
Efter en sommer med rigelige mængder god mad og vin i solen, boomer efterspørgslen blandt randrusianerne efter måder at tabe de ekstra kilo igen.
Randers Social- og Sundhedsskole sætter kvalitet på dagsordenen
Randers Social- og Sundhedsskole sætter kvalitet på dagsordenen
Forside
Faglært eller ufaglært. Uddannelse eller erfaring. Kvalitet eller mangel på samme.
Lokale landmænd inviterer til Økologisk Høstmarked
Lokale landmænd inviterer til Økologisk Høstmarked
Forside
I weekenden 31. august og 1. september inviterer økologiske landmænd til Økologisk Høstmarked.
Sundhedsstyrelsen bevilger 5 millioner kroner til midtjysk diabetesprojekt
Sundhedsstyrelsen bevilger 5 millioner kroner til midtjysk diabetesprojekt
Forside
Patienter med type 2-diabetes får behandling og rehabilitering fra flere parter, men ofte mangler der sammenhæng i forløbet.
Sensommeren bider og stikker
Sensommeren bider og stikker
Forside
Der er særligt mange hvepse og andre insekter, når sommeren nærmer sig sin afslutning, og hvepsene bliver mere aggressive, efterhånden som de danske frugter modnes.
Uddannelsesprojekt skal sikre flere varme hænder i Randers
Uddannelsesprojekt skal sikre flere varme hænder i Randers
Forside
Beskæftigelsesudvalget har netop godkendt et nyt uddannelsesprojekt. Ledige, som har svært ved at finde et job, får nu tilbud om en social- og sundhedshjælperuddannelse.
Stjal smykke fra hjertepatient på hospitalet
Stjal smykke fra hjertepatient på hospitalet
Forside
En 33-årig mand blev torsdag klokken 14.40 anholdt på Aarhus Universitetshospital.
Konkurrence: Vind biografbilletter
Konkurrence: Vind biografbilletter
Forside
Vind billetter til filmen Smerte og ære som har premiere i biograferne d. 5 september!
Isabella Arendt, Kristendemokraterne deltager i folkemødet!
Isabella Arendt, Kristendemokraterne deltager i folkemødet!
Forside
Kristendemokraterne (KD) deltager i mødet på lørdag, fra kl. 10 hvor KD er med i det udendørs arrangement på Jens Otto Krags Plads.
Velfærdslisten: Nej til plejehjemslukninger
Velfærdslisten: Nej til plejehjemslukninger
Forside
Plejehjem i Havndal, Dronningborg, Kristrup, Spentrup og Fårup er i fare for lukning.
Klik venligst


-
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld