Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stem lokalt

Folketingsvalget 2019
Mandag 3. juni 2019 kl. 14:00

Stem lokalt

Læserbrev af Christian Brøns, borgmesterkandidat (V) og Louise Høeg, gruppeformand (V).

Folketingsvalgkampen er inde i sin afgørende fase. Efter godt en måned med politiske debatter og udmeldinger, så det lysende klart, at den måske allervigtigste del af valgkampen er spørgsmålet om lokal repræsentation i Folketinget. Og det gælder uanset om man stemmer på det ene eller andet parti. For os som byrådsmedlemmer er det helt afgørende, at vi har en let adgang til politikerne i folketinget. Det gælder især når der skal fordeles penge i forbindelse med finansloven eller i forbindelse med store aftaler om infrastruktur. Så er det vigtigt, at vi har lokale folk som kan få Randers med i puljen.

Rigtig mange af de østjyske folketingsmedlemmer bor i København. Det er der ikke noget i vejen med, men det giver altså en anden føling med hverdagen og de lokale udfordringer, når man bor der hvor man er valgt. Det er nok ingen hemmelighed, at vi støtter Michael Aastrup Jensen (V). Han bor i Assentoft og er i den grad en god repræsentant for vores kommune. Vi ved også godt, at det trods alt ikke er alle der er fristet af Venstre, så derfor vil vi opfordre til at man så i stedet stemmer på en lokal kandidat.

Vi har nemlig brug for så mange folketingsmedlemmer fra vores egn som muligt. Det giver større gennemslagskraft i forhandlingerne på Borgen, at der altid er nogle som husker Randers. Vi står overfor nogle store anlægsprojekter her i Randers og derfor er det vigtigt, at vi fortsat har repræsentation i Folketinget, således at vores projekter ikke bliver taget af bordet til fordel for noget andet. E45 skal udvides hele vejen til Randers. VVM-undersøgelsen af det projekt var aldrig blevet til noget, hvis det ikke havde været for lokale medlemmer af Folketinget, der stod sammen om at kæmpe for Randers. Ligeledes er der brug for stærke stemmer på Christiansborg, hvis Østbroen skal blive til noget eller hvis vi skal have flere statslige arbejdspladser til Randers. Derfor er vores opfordring: Stem lokalt uanset hvilket parti du stemmer på.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Folketingsvalget 2019

Tak for tilliden
Tak for tilliden
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Malte Larsen, S, Vester Boulevard 29, 8920 Randers NV.
Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige
Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige
Folketingsvalget 2019
Antallet af fejludfyldte stemmesedler er steget med 33 pct. de seneste tre folketingsvalg.
Tre partier får et mandat hver, med bopæl i Randers i Folketinget
Tre partier får et mandat hver, med bopæl i Randers i Folketinget
Folketingsvalget 2019
Det drejer sig om Socialdemokratiet, Venstre og SF. Til gengæld mister DF i Randers deres mandat.
SF i Randers får det første Folketingsmedlem nogensinde
SF i Randers får det første Folketingsmedlem nogensinde
Folketingsvalget 2019
Med et fantastisk valg med mere end 2600 personlige stemmer er Charlotte Broman Mølbæk valgt til Folketinget.
Kommuner og landdistrikter i fælles front på Folkemødet
Kommuner og landdistrikter i fælles front på Folkemødet
Folketingsvalget 2019
Torsdag den 13. juni 2019 byder Foreningen Folkemøde atter velkommen til årets politiske komsammen på Bornholm.
Fornøjeligt folketingsvalg 2019
Fornøjeligt folketingsvalg 2019
Folketingsvalget 2019
Børnenes pasningstilbuds kvalitet, folkeskolen og klodens fremtidsudsigt var glædeligvis vigtigste dagsordner i netop overståede folketingsvalg.
Michael Aastrup stemmer med familien i Assentoft
Michael Aastrup stemmer med familien i Assentoft
Folketingsvalget 2019
Klokken otte åbnede valgstederne i hele landet, og i Assentoft Hallen var de første så småt mødt frem til et af de mest spændende folketingsvalg i nyere tid.
Vælgermøde på Tradium
Vælgermøde på Tradium
Folketingsvalget 2019
Politikerne tog imod spørgsmål fra elever og undervisere.
Er du i tvivl om hvem du vil stemme på?
Er du i tvivl om hvem du vil stemme på?
Folketingsvalget 2019
Tag en kandidattest lige her.
NNF og Iben Sønderup på fælles kampagne for værdig tilbagetrækning
NNF og Iben Sønderup på fælles kampagne for værdig tilbagetrækning
Folketingsvalget 2019
"Værdig før færdig" - Det er NNF's slogan for en kampagne, som fagforeningen kører op til folketingsvalget.
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder