Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sygemeldt med stress og på kanten af kontanthjælp:

Østjyllandidag
Onsdag 30. oktober 2019 kl. 10:00

Sygemeldt med stress og på kanten af kontanthjælp:

Fem uger i EU-projekt fik Annette på ret kurs.

Det store EU-støttede inklusionsprojekt Rummelig imidt går fra succes til succes i arbejdet for at bringe sårbare borgere tættere på arbejdsmarkedet i 14 øst-, midt- og vestjyske kommuner på tværs af to regioner.

Annette Brogaard havde i 16 år elsket sit arbejde ved Bang & Olufsen i Struer. Men en dag i 2016 gik det ikke længere – hun blev sygemeldt med stress, og selvom virksomheden forsøgte at omplacere hende til et mere skånsomt job, fungerede det bare ikke, og hun sagde selv sit job op i august 2017.

Efter lidt over et år, hvor hun på samme tid skulle håndtere sin stress, mødet med "systemet" og tankerne om sit videre arbejdsliv, kom hjælpen. Hun blev optaget på et fem uger langt indslusningsforløb hos Jobekspressen hos 3F i Holstebro - en af mange indsatser i det vidtfavnende EU-socialfondsstøttede projekt Rummelig imidt, der siden 2016 har hjulpet borgere i Midt-, Øst- og Vestjylland på kanten af arbejdsmarkedet over i beskæftigelse.

Lige præcis dette delprojekt var for sygemeldte dagpengemodtagere, og Annette Brogaard kunne med det samme mærke, at der blev sat kompetent ind af folk med forstand på hendes situation.

De nye færdigheder, motivationen og det øgede selvværd, som hun fik på kurset, førte hurtigt til et deltidsjob. Pludselig stod hun med i alt tre deltidsjobs, og fra oktober i år er alt faldet på plads: To af virksomhederne har givet hende sammenlagt 32 timers fastansættelse om ugen.

"Jeg er blevet selvforsørgende igen, og det er perfekt. Jeg stod til at miste dagpengene og komme på kontanthjælp. Så jeg har været meget nervøs og opsøgende, og jeg håbede, at det kunne ende ud i flere timer. Det er lykkedes, og det er fantastisk," siger Annette Brogaard.

Målet næsten nået to år før tid

Historien om Annette spejler sig i mange andre udsatte borgeres oplevelser i lignende forløb undervejs i de snart tre et halvt år, Rummelig imidt har udviklet og udrullet nye indsatser til gavn for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Projektet er på grund af sine vellykkede indsatser forlænget til udgangen af 2021. Målet er nu, at 810 borgere skal igennem et indslusningsforløb, og af dem skal 108 i beskæftigelse. Allerede nu er Rummelig imidt tæt på et af hovedmålene, idet 626 borgere per 1. juli havde gennemført et forløb. Heraf er 134 kommet i arbejde, praktik eller uddannelse.

"Vi er stolte af resultaterne, som vi har opnået. Vi taler om borgere, som er fysisk handicappede, psykisk sårbare og kontanthjælpsmodtagere, og de er nogle af de sværeste grupper at få i aktivitet igen," siger faglig projektleder Søren Larsen fra Projektsekretariatet ApS, ejet af LO Region Midtjylland og operatør for projektet.



Tre indsatsområder blev til fem

Rummelig imidt har fokuseret sin indsats på tre hovedområder: En borgerrettet indsats, en virksomhedsrettet indsats og en socialøkonomisk indsats. I 2019 er to nye indsatsområder kommet til: Sociale indkøb og cirkulær økonomi.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Østjyllandidag
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Østjyllandidag
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Østjyllandidag
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Østjyllandidag
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder