Annonce
Del på Facebook   Print siden

Træningssamling for U19 roere i Randers Roklub

Sport
Torsdag 6. februar 2020 kl. 13:00

Træningssamling for U19 roere i Randers Roklub
Foto: Erik Kjær



En anderledes weekend i roklubben. For første gang nogensinde skulle vi lægge faciliteter og arbejdskraft til en elite træningssamling på i alt 45 roere og trænere.

Vores indgangsvinkel til dette var at give vores bidrag til udvikling af rosporten i Danmark.

Vi vil gerne netværke med andre klubber og trænere både indenfor motionsroning- men også som her, på eliteniveau.

Vores mål er, at vi med tiden får stadfæstet Randers Roklub som en kendt og anerkendt roklub, der ønsker at bidrage til aktiviteter og træningssamlinger, der styrker dansk roning i fremtiden.

I år havde vi desværre ingen unge kandidater, men vi kunne så bidrage med meget andet.

Fra Team Danmarks side var formålet med træningssamlingen i Randers at udvælge de dygtigste unge roere til EM, VM og Coupe de La Jeunesse. Der skulle sammensættes bådhold med unge, talentfulde roere fra forskellige roklubber i hele Danmark.

Nogle kom allerede fredag aften og resten lørdag morgen kl. 7, og vi havde alle forberedt os godt.

Der blev booket overnatning i RgF hallen, holdt madmøde, lavet en lang indkøbsliste, handlet ind, lavet mad i store mængder, lavet mødeplaner og ikke mindst bagt. Det lignede et helt brødudsalg lørdag morgen. Mange havde bagt boller, mazarinkage, kringle, brunsviger og ’Gode Råd. Søndag var der kun 2 ps. boller tilbage.

Til indkøbene var 2 biler af sted og kom hjem med 16 kasser madvarer. Det fyldte 3 køleskabe og kasser med frugt stod i bådhallen.

Det var et skønt syn, der mødte alle tidligt lørdag morgen:
Der var fyldt op på parkeringspladsen med store og små bådtrailere, plænen var fyldt med outriggere og der var 6 motorbåde i vandet. Det var sjovt at se lørdag morgen, da bådene skulle rigges til. Det var mørkt, så mange havde pandelamper på. Der var et mylder af unge roere, trænere og hjælpere.

Med alle de både i aktivitet kunne måger, skarv og ænder godt finde et andet sted at være i weekenden.

Det var helt fantastisk og glædeligt med frivillighed og fællesskab på tværs af generationer. Der var i alt 17 hjælpere fra RR. Den yngste 15 år og den ældste 82 år. Der var hjælpere overalt, både i køkkenet, men også i bådhallen, ude ved bådene og på vandet. Alle med smil, hjælpsomhed og imødekommenhed.

Det var en flok trætte, men glade roere og trænere, der drog hjem søndag eftermiddag. De havde ikke før fået så god en mad, service og mødt så megen hjælpsomhed. Noget der gør, at de husker tilbage på træningssamlingen i Randers som en helt særlig oplevelse. Det fik vi mange tilbagemeldinger på.

Så vi kan godt klappe os selv på skulderen og sige ”godt gået”.

”En kan meget, sammen kan vi mere”




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Sport

Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Sport
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Sport
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Sport
Simones drøm om uddannelse
Simones drøm om uddannelse
Sport
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Sport
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sport
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
Sport
Fortsat skaksucces
Fortsat skaksucces
Sport
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
Sport
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Sport
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder