Annonce
Del på Facebook   Print siden

Trods Covid-19: Boligsalget slår rekord

Danmarkidag
Lørdag 28. marts 2020 kl. 10:00

Trods Covid-19: Boligsalget slår rekord


En ny prognose fra RealMæglerne med 105 butikker landet over viser, at boligsalget vil stige i marts i forhold til marts 2019. Med en lille uge tilbage at sælge boliger i vil boligsalget i marts i år overstige boligsalget sidste år på en af de sidste dage i denne måned.

Da marts samtidig lukker 1. kvartal i 2020, viser RealMæglernes prognose også, at 1. kvartal 2020 blev det bedste 1. kvartal med salg af ejerboliger siden Finanskrisen i kæden. En lille uge, før kvartalet lukker, er salget allerede 7,7 procent højere end i 2019.

– Vi tror på, at marts 2020 slår marts 2019, og vi er allerede sikre på, at vi har slået alle tiders bedste 1. kvartal med mindst 10 procent, siger Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne, og tilføjer:

– Det er ganske overraskende og imponerende tal.

Fordel at være online

At salget ikke er gået i stå endnu på grund af Covid-19, er der flere forklaringer på:

– Boligkøberne er mere konsekvente. Der er færre fremvisninger pr handel end normalt. Men blandt dem, der afsøger markedet, er der flere, der vil og kan købe. Derudover har vi alle sammen fået tid til at kigge på bolig, og boligmarkedet har den fordel, at mange af aktiviteterne foregår online, hvor vi alle er. Også selv om Danmark lukker ned, fortæller Preben Merrild Angelo.

Fritidsboliger i fremgang

Den nye tendens er blandt andet online videofremvisninger, hvor køberne hjemmefra via deres PC, mobil, tablet el.lign. kan se ejendomsmægleren vise den bolig frem, som de ønsker at købe.

Derudover peger Preben Merrild Angelo på markedet for fritidsboliger som en positiv faktor:

– I forbindelse med Covid-19 har vi oplevet stigende interesse for fritidsboliger, da vi er blevet mere usikre på at rejse ud, og fritidsboligen igen er blevet en populær ferieform med familien i centrum. Fremgangen skal også ses som et resultat af øget fokus på klima, hvor flyrejser er udpeget som en betydelig klimasynder, og danskerne derfor nu søger mere klima-accepterede ferieformer.

Bankernes benspænd

På trods af fremgangen skal man dog heller ikke glemme, at fremgangen foruden Covid-19 kunne have været større.

– Fremgangen kunne have været større, ja. Det ved vi, fordi vi har eksempler på, at bankerne gør indsigelse i bolighandler, som ellers var på plads. Vi har eksempler med boligejere, der tales fra at sælge nu, ligesom vi også har eksempler på, at bankrådgiveren taler boligkøbere fra deres køb på grund af Covid-19. Det er lidt synd, fordi det ofte er mennesker, der har brugt måneder og år på at finde deres drømmebolig. Vi skal huske at bevare roen. Det tjener alle bedst, slutter han.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder