Annonce
Del på Facebook   Print siden

Velfærdslisten: Nej til plejehjemslukninger

Forside
Fredag 23. august 2019 kl. 09:00

Velfærdslisten: Nej til plejehjemslukninger

Plejehjem i Havndal, Dronningborg, Kristrup, Spentrup og Fårup er i fare for lukning.

Det står klart, efter et flertal af politikerne i omsorgsudvalget har sagt god for en ny plan, der medfører, at et af de nævnte plejehjem snart skal lukke.

Et af kommunens plejehjem skal snart dreje nøglen om. Sådan lyder anbefalingen i en ny boligplan for ældreområdet i Randers Kommune. Og det er et flertal af politikerne i omsorgsudvalget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet enige i. Kun Velfærdslisten stemte imod og bremsede planen ved at begære den i byrådet. Nu skal byrødderne stemme om planen på byrådsmødet mandag den 9. september.

I planen peges der på, at det er enten er Aldershvile i Havndal, Kristrupcentret, Dronningborg Plejecenter, Spentrup Ældrecenter eller Fårup Ældrecenter, der skal lukkes.

- De ældre, der bor på de lukningstruede plejehjem, har slidt og slæbt hele livet. De har skabt det Danmark og den velfærd, vi nyder godt af i dag. Men hvad er takken? At de tvinges til at forlade det hjem, der skulle være deres sidste. Det er uretfærdigt, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af omsorgsudvalget og Randers Byråd for Velfærdslisten.

Han fortsætter:

- Af samme plan fremgår, at der kommer flere og flere ældre, og at der inden for 10 år bliver brug for flere plejehjemsboliger. Lukningsforslaget svarer derfor til at tisse i bukserne for at holde varmen. Det er kortsigtet og kommer til at forvolde stor skade på en stor gruppe ældre mennesker i vores kommune.

Nye borgermøder på vej
I efteråret 2018 var Dronningborg Plejecenter og Aldershvile i Havndal også i farezonen. Et flertal i byrådet havde nemlig besluttet, at de to plejehjem skulle lukkes. Men lokale kræfter, beboere, pårørende, medarbejdere og mange andre kastede sig ind i kampen for at bevare plejehjemmene. De fik støtte af Velfærdslisten, der blandt andet stod bag to velbesøgte borgermøder, der havde til formål at organisere modstanden. Den store modstand førte til, at byrådet i december 2018 blev tvunget til at droppe lukningerne.

Nu håber Velfærdslisten, at man igen kan stikke en kæp i hjulet på lukningsplanerne.

- For lidt under et år siden sikrede lokale kræfter, at Aldershvile og Dronningborg Plejecenter overlevede. Det kan de gøre igen. Og Velfærdslisten vil igen bakke dem op. Vi vil igen tage initiativ til borgermøder i de berørte områder og kæmpe for ordentlige forhold for de ældre, siger Kasper Fuhr Christensen.

Han understreger, at planen indeholder flere dårlige elementer.

- Planens mål er, at der skal være færre medarbejdere til at drage omsorg for vores ældre. Kun sådan kan man spare alle de penge på ældre, som man har tænkt sig. Der er brug for, at alle gode kræfter står sammen og kæmper for værdige forhold for vores ældre.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder