Annonce
Del på Facebook   Print siden

Velkendt ansigt slutter sig til Turbinen

Forside
Fredag 30. august 2019 kl. 11:00

Velkendt ansigt slutter sig til Turbinen

Den 38-årige lokale musikjournalist, -forfatter og anmelder Michael Gonzalez har indgået aftale med Værket om at stå i spidsen for Turbinens
musikalske samarbejdsprojekter og relationer samt være med til at tegne spillestedets musikprogram.

Fra 1. september bliver Michael Gonzalez en del af Turbinens hold, hvor han skal varetage samarbejdsprojekter på lokalt, regionalt og nationalt plan. Blandt andet inden for talentudvikling, arrangementer for skoler og uddannelsesinstitutioner og de forskellige samarbejdsprojekter, Turbinen indgår i med lokale og regionale aktører. Samtidig skal han også være med til at booke spillestedets koncertprogram.

I to år har Michael Gonzalez siddet med i Turbinens Activity Board, der har givet ham indgående kendskab til spillestedets arbejdsområder og strategi, og hvor han sammen med det øvrige udvalg har sparret om udviklingsprojekter på Turbinen. Blandt andet den populære podcast Artist Talk, hvor Michael Gonzalez er idémand og stemme bag.

”I Michael Gonzalez har vi en mand, der i forvejen kender Turbinen, og kan sikre, at spillestedets stærke netværk fortsætter med at skabe fede projekter i og omkring musikken her i byen, men også i hele regionen. Michael besidder en meget stærk kombination af lokalkendskab og nationalt udsyn. Vi har en klar forventning om, at han er den rigtige til også at skabe nye samarbejder og relationer,” siger Værkets musik- og teaterchef, Mikael Qvist Rørsted.

Kender den lokale og nationale scene
Michael Gonzalez er kandidat i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og kommer med mange års erfaring inden for kulturformidling - med musikken som hovedfokus - hos blandt andet Paletten, Beatbox Booking og ikke mindst musikmagasinet GAFFA, som han har skrevet og anmeldt for i mere end ti år. Sidste efterår udkom hans bog om The Savage Rose og Anisette Koppel ’Ild og Frihed’.

Udover et gennemtrængende kendskab til både den danske og den internationale musikscene er Michael Gonzalez vokset op i Randers og har selv slået sine folder i det lokale musikmiljø helt tilbage fra tiden på Paderup Gymnasium i forskellige bandkonstellationer. Han ser frem til at dykke endnu mere ned i det lokale musikmiljø.

”Jeg glæder mig til at være en endnu større del af Turbinen og dykke endnu mere ned i kultur- og musiklivet i og omkring Randers. Det er en drømmeopgave, der venter forude, og jeg kan ikke vente med at komme i gang," siger Michael Gonzalez, der i dag bor i Vorup sammen med sin kæreste Heidi og deres to sønner på seks.

Michael Gonzalez tilknyttes Turbinen på fuld tid i en freelance-stilling med start 1. september.

I løbet af foråret 2020 skal spillestedet Turbinen ansøge om at fortsætte som regionalt spillested for perioden 2021-2024 hos Statens Kunstfond. Udvælgelsen finder sted i maj 2020, og i lyset heraf vil Værket tage stilling til, hvordan den fremtidige holdopstilling skal se ud.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder