Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ventilen modtager Tine Bryld Prisen

Forside
Onsdag 23. oktober 2019 kl. 15:00

Ventilen modtager Tine Bryld Prisen

Danmarks største sociale pris går til Ventilens arbejde for at gøre ungdommen mindre ensom. Det gør Ventilen i sit lokale tilbud i Randers.

120.000 unge føler sig alvorligt ensomme. Det prøver organisationen Ventilen at gøre noget ved – og d. 22. oktober fik de et kæmpe skulderklap for indsatsen. Da blev de nemlig afsløret som modtager af årets Tine Bryld pris. Ventilens indsats sker blandt andet lokalt i Randers, hvor unge, der føler sig ensomme kan finde hjælp og fælleskab med andre.

"Jeg er mega stolt og glad" siger Michala Nielsen, der er formand for Ventilen Danmark. "Siden jeg begyndte som frivillig i et lokalt mødested, har jeg vidst, hvor stor og vigtig en forskel vi gør. Det, at vi får prisen, ser jeg som en kæmpe anerkendelse af det arbejde, som vores knap 300 unge frivillige laver over hele landet – men også en anerkendelse af at ensomhed er et alvorligt problem for unge. "

Med prisen følger en donation på op til 500.000 til Ventilen Danmark. Og det giver ifølge Michala Nielsen nye muligheder for organisationen

"Vi hjælper mange unge rundt omkring i landet – men vi ved også, at der er mange, vi endnu ikke er nået ud til. Så vi vil bruge prisen og pengene til at gøre mere af det, vi allerede gør. Vi vil gøre en endnu større indsats for at nå ud til de unge, der sidder og føler sig ensomme, og hjælpe dem til at samle mod og overskud til at tage det første skridt på vejen – uanset om det så er at sige det til deres lærer, tage med til festen på fredag, eller at komme ned i deres lokale Ventil."

Et lokalt fællesskab for unge
I KOMsammen Randers kan man komme og blive en del af et fællesskab med andre unge, der alle kender til ensomhed. Ventilens frivillige sørger for at der er sætte nogle trygge rammer, og man mødes altid om aktiviteter, som alle kan deltage i. Det kan fx være boldspil, madlavning, krea-aften eller en biftur.



Udover at være frirum, hvor det er okay at være præcis som man er, er de lokale Ventiler også et sted hvor man som ung kan øve sig i at være sammen med andre. Hvor man kan opleve at blive set og hørt – og træne sine sociale kompetencer og det der med at møde nye mennesker.

"Man er blevet lidt mere vant til at være social. Før i tiden var jeg meget indelukket. Og turde ikke sige noget. Jeg var meget genert også. Nu kan jeg åbne op og fortælle en masse ting om mig selv. Det har hjulpet med at andre, de føler, at jeg bidrager med noget." fortæller Magnus på 19 år i Ventilens årlige evalueringsrapport.

Udover at drive lokale tilbud tilbyder Ventilen oplæg og kurser for unge og fagfolk, der gerne vil blive bedre til at arbejde med emnet – og de driver Netwerk, der er et program målrettet ungdomsuddannelser.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder