Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vi skal have frie og faglige skoler - ikke skolelukninger

Folketingsvalget 2019
Onsdag 29. maj 2019 kl. 16:54

Vi skal have frie og faglige skoler - ikke skolelukninger

Læserbrev af David Munk-Bogballe, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Randers.

De danske folkeskoler skal gøres selvejende, så økonomi, drift og skoledag tilrettelægges af lærerne, ledelsen og forældrene i fællesskab og ikke af kommunen. Det kan kun komme eleverne til gode, at de vigtige beslutninger overlades til dem, der kender børn, stof og lokalområdet bedst. En lokalt forankret skole vil give plads til et opgør med de lange skoledage, og den vil frigøre lærere og ledelse fra en lang række kommunale krav, møder, dokumentation og papirarbejde, der hverken gavner skolen, lærerne eller eleverne. At ansvaret for skolen ligger lokalt vil også betyde, at lærere, forældre og elever i langt højere grad vil opleve den begejstring, der følger med at have reel indflydelse på hverdagen.

Skolen er en af vores vigtigste institutioner, og i disse globaliseringstider hvor diskussioner om økonomi, vækst og beskæftigelse fylder så meget, må vi ikke glemme dens vigtighed: Skolen danner rammen om danske børns faglige udvikling og opbygningen af et stærkt fællesskab. Dens mål er det dannede unge menneske, der kender sit kulturelle ophav, sit lands historie og er udstyret med evnerne til at agere som borger i et demokratisk samfund, der forbundet til en stor verden. Eleverne skal ikke alene blive til noget, men også til nogen. Det kræver, at de tilegner sig kundskaber, færdigheder og selvdisciplin. Man skal ikke kunne løbe om hjørner med den danske ungdom, og den skal kende til stenalderen, lande, sprog og hovedstæder, skagensmalerne, kunne løse ligninger og procentregnestykker, gribe en bold, skrive digte, læse bøger, bygge et skab og udpege en vibe. For at styrke dannelse, sammenhold og forståelsen af sprog og musik yderligere skal der indføres obligatorisk morgensang fra Højskolesangbogen.

De skoler, der allerede nyder godt af det selvstyre, som også folkeskolen skal have, nemlig friskolerne, er det gode eksempel på, at lokalt forankrede skoler ikke bare er en teoretisk mulighed. Friskolerne fungerer rigtig godt, og forslaget om at reducere den såkaldte koblingsprocent, hvor friskoleeleverne, der i dag støttes med 76 procent af det beløb, der gives til en elev i folkeskolen, fremadrettet kun skal have 71 procent, er en umådeligt dårlig idé. Det vil medføre skolelukninger og ødelægge bevægelsen mod en fremtidig skole præget af faglighed, frihed, dannelse og lokal forankring.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Folketingsvalget 2019

Tak for tilliden
Tak for tilliden
Folketingsvalget 2019
Læserbrev af Malte Larsen, S, Vester Boulevard 29, 8920 Randers NV.
Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige
Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige
Folketingsvalget 2019
Antallet af fejludfyldte stemmesedler er steget med 33 pct. de seneste tre folketingsvalg.
Tre partier får et mandat hver, med bopæl i Randers i Folketinget
Tre partier får et mandat hver, med bopæl i Randers i Folketinget
Folketingsvalget 2019
Det drejer sig om Socialdemokratiet, Venstre og SF. Til gengæld mister DF i Randers deres mandat.
SF i Randers får det første Folketingsmedlem nogensinde
SF i Randers får det første Folketingsmedlem nogensinde
Folketingsvalget 2019
Med et fantastisk valg med mere end 2600 personlige stemmer er Charlotte Broman Mølbæk valgt til Folketinget.
Kommuner og landdistrikter i fælles front på Folkemødet
Kommuner og landdistrikter i fælles front på Folkemødet
Folketingsvalget 2019
Torsdag den 13. juni 2019 byder Foreningen Folkemøde atter velkommen til årets politiske komsammen på Bornholm.
Fornøjeligt folketingsvalg 2019
Fornøjeligt folketingsvalg 2019
Folketingsvalget 2019
Børnenes pasningstilbuds kvalitet, folkeskolen og klodens fremtidsudsigt var glædeligvis vigtigste dagsordner i netop overståede folketingsvalg.
Michael Aastrup stemmer med familien i Assentoft
Michael Aastrup stemmer med familien i Assentoft
Folketingsvalget 2019
Klokken otte åbnede valgstederne i hele landet, og i Assentoft Hallen var de første så småt mødt frem til et af de mest spændende folketingsvalg i nyere tid.
Vælgermøde på Tradium
Vælgermøde på Tradium
Folketingsvalget 2019
Politikerne tog imod spørgsmål fra elever og undervisere.
Er du i tvivl om hvem du vil stemme på?
Er du i tvivl om hvem du vil stemme på?
Folketingsvalget 2019
Tag en kandidattest lige her.
NNF og Iben Sønderup på fælles kampagne for værdig tilbagetrækning
NNF og Iben Sønderup på fælles kampagne for værdig tilbagetrækning
Folketingsvalget 2019
"Værdig før færdig" - Det er NNF's slogan for en kampagne, som fagforeningen kører op til folketingsvalget.
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder