Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vi skal have grønne busser og tog

Randers opland
Lørdag 4. januar 2020 kl. 10:00

Vi skal have grønne busser og tog

Regionsrådet afsætter penge til at undersøge, hvordan den kollektive trafik kan gøres mere bæredygtig. Målet er at sikre mest mulig viden frem mod Midttrafiks kommende udbud på trafikområdet.

Transportområdet udgør en af de helt store udfordringer i forhold til at sikre fremdrift i den grønne omstilling – og dermed nå den nationale målsætning om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen. Derfor bevilger regionsrådet i Region Midtjylland nu 0,6 mio. kroner til en kortlægning af, hvordan regionens kollektive trafik kan blive mere miljø- og klimavenlig.

- Vi har et vigtigt ansvar for at sikre en god kollektiv trafik, men samtidigt har vi en fælles ambition om at gøre det med så lav belastning for miljø og klima som muligt. Derfor skal vi i samarbejde med Midttrafik have flyttet vores busser og tog væk fra forurenende dieselmotorer og over til mere grønne alternativer. Det kræver en viden, som det er oplagt, at regionen påtager sig at fremskaffe på samfundets vegne, siger formand for regionsrådet i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).

Udbud med klimafokus
Midttrafik, der er ejet af regionen og kommunerne, skal de kommende år gennemføre en række udbud af såvel kommunale som regionale busruter. Traditionelt er busudbud 8-10 årige, og det er derfor nødvendigt allerede nu at finde løsninger på bæredygtige drivmidler. Det forklarer formand for udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Jørgen Nørby (V).

- Kortlægningen skal opstille forskellige scenarier for de kommende udbud, herunder om det er muligt at udbyde korte kontraktperioder indtil den nødvendige teknologi og infrastruktur er mere moden, siger han.

Både regionen og Midttrafik er allerede i gang med en række tiltag for bæredygtige drivmidler i regionen. I enkelte kommuner kører bybusserne på gas, og der er flere steder igangsat eksperimenter med el-busser. Dertil kommer, at der i løbet af 2020 sættes gang i forsøg med batteridrevne tog på Lemvigbanen.

Både tidligere erfaringer og ny viden om teknologi og infrastruktur vil indgå i kortlægningen, der forventes færdig i løbet af foråret 2020.

Fakta

-Regionsrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget for 2020, at Region Midtjylland skal fremme bæredygtig mobilitet.

-Dette skal bl.a. sikres gennem mobilitetsplaner lavet i samarbejde med kommunerne, Midttrafik, private aktører og borgere.

-Samtidig skal der arbejdes på, at den regionale bus- og togtrafik i forbindelse med kommende udbud og anskaffelser omstilles til bæredygtig transport.

-I den forbindelse er der brug for en kortlægning af udfordringer og muligheder. Denne kortlægning har regionsrådet netop sat penge af til.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers opland

Kender du Rejstrup Plantage?
Kender du Rejstrup Plantage?
Randers opland
Kender du Assentoft Bakker?
Kender du Assentoft Bakker?
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Randers opland
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Randers opland
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Randers opland
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Randers opland
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Randers opland
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Randers opland
4 sigtelser til bilist på Stationsvej i Spentrup
4 sigtelser til bilist på Stationsvej i Spentrup
Randers opland
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder